Jeg stak ham en knytnæve i fjæset

I en kø i Jomfru Ane Gade en sommeraften stak han sin hånd op under min kjole med fingrene først. Jeg stod med ryggen til ham og blev først opmærksom på hans tilstedeværelse, da hans fingre ramte mine trusser og mine skamlæber. Det gik på alle måder over mine grænser. I ren refleks vendte jeg mig om og stak ham en knytnæve i fjæset. Han blev helt forbløffet. Det var jo bare for sjov, sagde han. 

Men ingen grinede. Jeg grinede ikke. Køen grinede ikke. Han grinede ikke engang selv. 

482 blufærdighedskrænkelser ved beføling blev anmeldt i 2015, men grænsen for, hvornår der er tale om blufærdighedskrænkelse, er meget utydelig. Sker det i nattelivet, er det næsten umuligt at fælde dom over. Men tro mig, det sker i nattelivet. Hele tiden. Tilfældene findes i en stor, rådden sump. Der er de godt gemt, for skammen kan nådesløst skylle ind over en - jeg anmeldte ikke manden med de lange fingre. For var min kjole mon for kort? Inviterede jeg selv til det?

Svaret er altid nej. Kvinder bliver voldtaget nøgne, i burkaer og i flyverdragter. Påklædningsargumentet er imbecilt. En mand må være i stand til at styre sin libido ligeså vel som kvinden. Og en kvinde skal aldrig skamme sig over, at en mand ikke kan styre sin reptilhjernes lyster. 

Imidlertid hører jeg ofte argumentet: ’Du havde sikkert udfordrende tøj på.’ Men skal vi virkelig gradbøje, hvornår et par jeans er for stramme? Et nej er et nej uanset tonefald og påklædning. Der er ikke tale om frihed og lighed, hvis vi skal antage – nærmest forvente – at vi bliver raget på, hvis vi tager en bestemt slags tøj på. 

Personligt rager jeg ikke på mænd på stranden, fordi de skødesløst valser rundt i speedos og bar overkrop. Selvom det kan være fristende, bevares. Men heldigvis er vi jo refleksive væsener, der er i stand til at modstå kødeligt begær. Skulle man tro. 

Min veninde sagde, at det var nemmest at lade som ingenting, hvis man ufrivilligt bliver gramset på i byen. Ofte er det jo hurtigt overstået, og det er ubehageligt at diskutere det bagefter med en, der er større og stærkere end en selv. Jeg fik så ondt i maven. Det store problem er netop de historier, vi aldrig hører, og de konfrontationer vi aldrig tager. Vi bøjer hovedet i skam og holder kæft. Men ved at holde kæft giver vi magt. 

Desværre er dialogen med befamleren så godt som umulig. For trækker man grænser, er man snerpet. Tager man diskussionen, er man hysterisk. Min ærgerlige erfaring er, at befamleren først stopper, hvis han bliver konfronteret af en anden mand, eller hvis man slår. Et nej kan være bukket i neon, men det har ingen autoritet, hvis det kommer fra en kvinde. 

Vi skal vænne os til at diskutere gramseri. Så kære mænd, hjælp os med at komme de listende blufærdighedskrænkelser i sumpens klistrede mørke til livs. Fæld befamlerne og sluk hysterimyterne sammen med os. Og kære kvinder, lad os nu for filan åbne munden og holde hovedet højt. Der er intet at skamme sig over.

Følg Ekstra Bladets Hey-hold på de sociale medier - klik på nedenstående links:

Instagram

Facebook

Twitter

Og så kan du også følge de tre bloggere på Snapchat - Her er brugernavnet: ekstrabladethey

(Snapchat-brugere - tag et billede i Snapchat af nedenstående foto, så følger du automatisk Hey-bloggerne på Snapchat.)

47 kommentarer
Vis kommentarer