Rekordstore Meow tvunget til at tabe sig

Katten Meow vejer næsten 20 kilo - og det skal smides, hvis han skal finde en ny ejer

Det er nok ikke helt billigt at sørge for Whiskas til denne enorme kat. (Foto: AP)
Det er nok ikke helt billigt at sørge for Whiskas til denne enorme kat. (Foto: AP)

Katten Meow har fået et nødvendigt ultimatum af personalet på et Santa Fe Animal Shelter i den amerikanske delstat New Mexico;

Hvis ikke du taber dig mindst 5 kilo, kan vi ikke finde en ny ejer til dig.

Meows egen ejer - en 87-årig dame - kunne nemlig ikke længere tager sig af den enorme kat.

Vægttabet burde dog kunne lade sig gøre for den to år gamle kat. Den vejer nemlig 18 kilo - hvilket er langt, langt mere end kattes normalvægt på mellem tre og seks kilo.

- Når man kigger på ham, så er han helt åbenlyst fed. Det er ikke svært at få øje på. Men han har også et sødt ansigt. Han er bare utrolig fed, fortæller dyre-shelterets talsmand Ben Swan ifølge Daily Mail.

Også stedets veterinærsygeplejerske kan se det søde i den voldsomt overvægtige Meow.

- Han er virkelig sød. Han gør alt det, som en normalt udseende kat ville gøre, bortset fra at han bliver hurtigt forpustet. Men nu gør vi, hvad vi kan for at hjælpe ham, forsikrer Jennifer Steketee.

Selv om Meows vægt er ekstraordinært høj, så er han faktisk ikke den tungeste kat i verden. Den rekord tilhører den australske kat Himmy, der vejer over 22 kilo.

0 kommentarer
Vis kommentarer