Gravhund overlever fald på 13 meter

Da gravhundehvalpen Lolas ejer smed hende ud over altanen, troede alle, at den lille hund ville dø - men hun overlevede mirakuløst

Lille Lolas ejer smed hende ud over en altan og 13 meter ned. På mirakuløs vis overlevede den lille hund faldet. (Foto: Facebook)
Lille Lolas ejer smed hende ud over en altan og 13 meter ned. På mirakuløs vis overlevede den lille hund faldet. (Foto: Facebook)

Da Lola, en ni uger gammel gravhundehvalp, ankom til dyrehospitalet i Alabama, USA, i sidste uge, var der ingen der troede på, at hun ville overleve. Hendes ejer havde lige smidt hende ud over en altan, og den lille hvalp faldt 13 meter, før hun ramte jorden.

Lola kunne ikke rejse sig, hun havde problemer med at trække vejret og var i en komalignende tilstand. Personalet på dyrehospitalet gik straks i gang med behandling - mod alle odds.

Se også: Han overlevede gaskammeret

Intet brækket, og logrende hale
På mirakuløs vis havde Lola ikke brækket en eneste knogle i sin lille krop. Her en uge efter den dramatiske hændelse, er Lola en forandret hund. Jeni Knizley, dyrlæge på stedet, fortæller:

- Hun spiser fint, er opmærksom på ting omkring hende og uddeler en masse kys. Hun er den mest fantastiske lille hund. Selv da vi ville lægge hende i drop, da hun kom ind, rejste hun bare hovedet og så kærligt på os og logrede forsigtigt med halen. Det var hjerteskærende, fortæller dyrlægen.

Leder efter nyt hjem
Dyrlægen mener, at det var Lolas held, at hun landede i blødt græs.

Se også: Fundet efter ti dage i sne og kulde

Lolas ejer er nu blevet anholdt, og bliver sigtet for dyremishandling. Lola er stadig indlagt, men på dyrehospitalet efterlyser man nu et nyt, kærligt hjem til hende.

Hvis du vil følge med i hvordan det går Lola, så kan du følge hende på dyrehospitalets facebookside.

0 kommentarer
Vis kommentarer