Gør dit barn hundevenligt - og hunden børnevenlig

ekstrabladet.dk's hundeekspert giver gode råd til, hvordan dit barn får det bedste forhold til hunden og undgå uheldige eller farlige situationer

Hunde og børn kan blive de bedste venner. Men det kræver, at en voksen tager ansvar og lærer både barnet og hunden at respektere hinanden. (Foto: Colourbox)
Hunde og børn kan blive de bedste venner. Men det kræver, at en voksen tager ansvar og lærer både barnet og hunden at respektere hinanden. (Foto: Colourbox)

Det er sundt for børn at have hund - og sundt for hunden at bo sammen med børn. Men det kræver, at forældrene som de ansvarlige tager deres forholdsregler og sørger for, at det bliver et godt og uproblematisk venskab mellem børn og hund.

Små børn under 6-7 år er de mest udsatte, når det gælder risiko for hundebid. På grund af deres højde vil skaderne ofte være i hoved og ansigt, og alene af den grund er disse bidskader mere alvorlige end på ældre børn og voksne. Som med andre skader på børn, sker bidskader ofte i hjemmet og af familiens egen hund, eller ved besøg af venner/familie med deres medbragte hund. Disse dokumenterede resultater afskrækker en del vordende forældre, der af frygt vælger enten at omplacere eller aflive hunden som en forebyggende handling.

Se også: Sådan 'bonder' du med din hund

Sundt for begge parter
At et barn får mulighed for at vokse op med dyr er en gave, som burde være alle børn forundt. Børn og hunde kan få et helt specielt forhold, som man vil kunne huske tilbage til med stor ømhed og kærlighed, uanset hvor gammel man er. Dette specielle bånd eller nære relation til dyr udvikler også barnets sociale kompentencer, empatiske evner for omverden, øger tålmodighed og forståelse, udvikler bedre immunforsvar, man bevæger sig mere, samt udvikler generelt mere hjælpsomme og tolerante evner. Det er altsammen videnskabeligt bevist.

Men for at skabe denne nære relation er det nødvendigt at lære både børn og hunde at forstå hinanden. Forståelse skaber gensidig respekt og er et af grundelementerne i kærlighed. Ansvaret for denne forståelse ligger altid hos forældrene.

Se også: Hvilken slags hundeejer er du?

Børn lærer forældres fejl
Desværre har ikke alle forældre selv den nødvendige forståelse for dyrets behov, og de kan derfor ikke give forståelsen videre til deres børn. Mange forældre er af den holdning, at et dyr skal 'makke ret' og adlyde kommandoer som en robot. Denne holdning kan være skyld i, at det en dag går galt og får katastrofale konsekvenser for både barn og hund. Børn som ikke lærer denne forståelse og respekt, mister desværre også muligheden for at mærke et dyrs ubetingede kærlighed.

Læs her og få gode råd til børnevenlige hunde og hundevenlige børn

Men hunden skal også lære at omgås børn. Den skal lære at være rolig, når den er sammen med børn. Det kan du gøre ved at belønne hunden, hver gang den viser rolig adfærd i nærheden af barnet. Alt hvad hunden belønnes for, vil den vise mere af. Bruger du irettesættelse (straf), er det med til at øge frustration/stress hos hunden i dagligdags situationer. Desværre kan det også være med til at lave et link i hundens indlæring og kæde barnet sammen med noget negativt (frustration/stress). Dit barn vil også kopiere det du gør, og det vil selv bruge en irettesættende adfærd overfor hunden på et andet tidspunkt - en situation som kan være farlig.

Se også: Gør nu som jeg siger, hund!

Lær dit barn hundesprog
Det er vigtigt at barnet ved, hvornår det skal kalde på en voksen. Selvom barnet ved, at hunden ikke må stjæle legetøjet, ligge i sengen eller tage mad fra bordet, er det ikke barnet, som skal stoppe eller ændre på situationen.

Lær dit barn at få en bedre forståelse af, hvad der kan skabe 'hundekonflikter'. Det vil være med til at forebygge situationer, der kan med bidskader. Og barnet bør vide, hvordan det skal opføre sig både sammen med familiens hund og i forhold til fremmede hunde.

Få tips til øvelser og sjov aktivitet som knytter bånd mellem barn og hund

Få og enkle basale færdigheder, vil kunne bringe barn og hund tættere på hinanden og give dem oplevelser for livet.

Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen