Det hjælper mennesker at hjælpe dyr

Når store naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og tørke rammer, er det lige så vigtigt at hjælpe landbrugsdyr, hunde og katte som at redde menneskene

Tusindvis af hunde og katte, der var efterladt i ruinerne efter jordskælvet i Japan, kunne genforenes med deres ejere, da dyreredningsforeninger trådte til. (Foto: AP)
Tusindvis af hunde og katte, der var efterladt i ruinerne efter jordskælvet i Japan, kunne genforenes med deres ejere, da dyreredningsforeninger trådte til. (Foto: AP)

Når tørken rammer i Afrika, og millioner af mennesker lever i sult og nød, skal der store mængder nødhjælp til. Men for at sikre, at tørkens ofre også på længere sigt kan klare sig gennem den ufattelige katastrofe, der har ramt dem, er det nødvendigt også at tænke langsigtet. Og derfor er det vigtigt at sørge for, at deres dyr overlever hungersnøden.

Man kan umiddelbart finde det stødende, at dyrerednings-organisationer rykker ind næsten lige så hurtigt som nødhjælpen, når en naturkatastrofe rammer et sted i verden. ’Mennesker skal hjælpes først, så må dyrene vente’, argumenterer mange, når ulykken har ramt.

Samarbejder med FN
Men hos WSPA (World Society for the Protection of Animals), en international privat forening, der har specialiseret sig i nødhjælp til dyr i katastroferamte områder, hænger tingene uløseligt sammen.

Læs også: Mis fundet efter fem år

– Det er jo ikke, fordi vi konkurrerer med de nødhjælpsorganisationer, der er i katastrofeområderne for at hjælpe mennesker. Tværtimod samarbejder vi med FN om at hjælpe dyrene på en måde, så vi hjælper de mennesker, der er ramt af katastrofer, siger Janne Bruvoll, pressemedarbejder i WSPA’s danske afdeling.

– Vi har lige nu et hold i de tørkeramte områder i Østafrika for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dyrene der. Dyrlæger tager rundt og ser de tørkeramte områder og forhandler med myndigheder om, hvordan vi kan hjælpe. Vi samarbejder altid med myndighederne i de ramte lande og søger tilladelse til at komme ind og hjælpe, fortæller hun.

Rykker ud over hele verden
Men Østafrika er langtfra det eneste sted, hvor det er nødvendigt at redde dyrene i områderne for at redde de menneskelige ofre. Også i Bolivia, hvor der er faldet enorme mængder sne, i Argentina og Chile, hvor katastrofen har ramt i form af vulkanudbrud, og i Vietnam, Indien og Colombia, hvor oversvømmelser skaber kaos og ødelæggelser, forsøger organisationen at redde dyr for derved at redde mennesker.

Læs også: Det kan din hund dø af

– Vi arbejder typisk for to grupper af dyr. I tredjeverdenslande arbejder vi oftest for landbrugsdyr. Vi bringer foder, vand og dyrlægehjælp. Derved kan vi undgå epidemier, der slår dyr og måske også mennesker ihjel. Og ved at holde liv i landbrugsdyrene får deres ejere en chance for at blive selvforsynende igen. Ofte er en flok køer, heste eller en dromedar hele livsgrundlaget for en familie. Dør dyrene fra dem, er det svært for dem at overleve uden vedvarende nødhjælp.

Hunde og katte i jordskælv
– Den anden gruppe af dyr er familiedyr som hunde og katte. Efter jordskælvet i Japan tidligere i år har vi bygget nødcentre, hvor dyrene kan bo, for de må som regel ikke tages med til evakueringspladserne på grund af smittefare og pladsmangel. Men det er vigtigt for mange mennesker at få deres dyr med sig, for midt i katastrofen, hvor de må forlade hus og hjem, er det ubærligt for mange, hvis de også må efterlade deres dyr, siger Janne Bruvoll.

Under orkanen Katrinas hærgen i New Orleans havde myndighederne i flere tilfælde meget svært ved at få folk evakueret. Nogle mennesker nægtede at lade sig evakuere, før orkanen kom, fordi de ikke fik tilladelse til at tage deres dyr med sig.

Hjælp for 40 millioner
Det er meget forskelligt, hvordan dyre-nødhjælpsarbejderne sætter ind, alt efter katastrofens art og omfang. Men ofte er det langstrakte projekter, der først slutter, når myndigheder eller lokalbefolkning og lokale foreninger selv kan tage over og føre arbejdet videre.

– I Haiti, da det store jordskælv ramte ved Port-au-Prince, satte vi hurtigt ind med regulær nødhjælp og dyrlægehjælp, og vi blev der i et år. I en typisk katastrofe er der i de første tre måneder brug for akut hjælp. I de næste måneder op til et års tid bærer arbejdet mere præg af genopbygning og at hjælpe folk med at komme på fode igen, så de selv kan tage vare på deres dyr, siger Janne Bruvoll.

I 2010 deltog WSPA i nødhjælpsarbejde ved katastrofer som vulkanudbrud, jordskælv og oversvømmelser over hele verden og reddede mere end 140.000 dyr. Det har kostet mere end 40 millioner kroner.

1 af 2 Frivillige lokale og udsendte dyrlæger tager sig af dyrene, når katastrofen rammer. (Foto: AP)
2 af 2 Tusindvis af hunde og katte, der var efterladt i ruinerne efter jordskælvet i Japan, kunne genforenes med deres ejere, da dyreredningsforeninger trådte til. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer