Det kan din hund dø af

Farerne lurer lige om hjørnet. Læs her, hvad du IKKE skal give din bedste ven

Mavepine, forgiftning og kramper er bare noget af det, du kan udsætte din hund for ved at give den forkerte lækkerier. (Foto: Colourbox)
Mavepine, forgiftning og kramper er bare noget af det, du kan udsætte din hund for ved at give den forkerte lækkerier. (Foto: Colourbox)

Næsten alle os med hund har til tider svært ved at modstå de store, bedende øjne – og derfor deler vi gerne af vores mad med hunden.

Det skal vi dog passe på med! Der er overraskende mange ting, som din hund, og alle andre hunde, ikke kan tåle. Her er en mindre liste over madvarer din hund ikke må få:

1) Chokolade: Mange ved godt, at hunde ikke kan tåle chokolade, men hvad gør det egentlig af skade, hvis ens hund faktisk har fået chokolade? I chokolade, selv i små mængder, findes theobromine. Dette kan få din hunds hjerte til at slå faretruende uregelmæssigt og hurtigt, hvilket i starten nok ikke ville vække den store mistanke – men det kan faktisk være dødsensfarligt.

Læs også: Hunde til allergikere

2) Løg: At løg kan være giftige for hunde, kommer måske som en overraskelse for mange. Løg kan være årsag til iltmangel og vejrtrækningsproblemer, da løg kan ødelægge de røde blodlegemer.

3) Nødder: Har din hund spist nødder, kan den indenfor 12 timer begynde at vise forskellige symptomer, for eksempel forhøjet puls, feber eller miste balanceevnen. Konsekvensen af nødder kan være alt fra opkast til lammelse. Især valnødder er giftige for din hund.

4) Vindruer/Rosiner: Har du før delt vindruer eller rosiner med din hund? I hvert fald må den ikke få det, da det kan forårsage alvorlige nyreproblemer.

5) Øl: Alkoholiske drikkevarer forårsager de samme skader på dit kæledyrs lever og hjerne som på din egen. Men skaderne kan være dødelige, fordi dit kæledyr er meget mindre end dig. Selv ganske små mængder øl eller alkohol kan forårsage opkast og i værste fald lever- og hjerneskade.

Læs også: Stor prisforskel hos dyrlægen

6) Slik: Slik eller alt muligt andet, som indeholder sødestoffet Xylitol, som er et almindeligt sødestof, der bruges i mange slanke- og sukkerfrie produkter, kan forårsage et pludseligt fald i dyrets blodsukker-niveau. Det kan betyde, at dyret mister sin koordinationsevne. Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, risikerer du, at dyret dør.

7) Medicin: Gem al medicin væk fra dyr – ligesom du gør det for dine børn. En af de hyppigst forekommende forgiftninger af dyr er, når de får medicin, som er beregnet til mennesker. Og det er ikke, fordi dyrene selv kaster sig over medicinskabet. Faktisk opstår forgiftningerne typisk, fordi dyreejere selv giver deres kæledyr en smertestillende tablet for at hjælpe dyret, hvis de kan se, at kaninen, hunden eller katten har smerter. Men det er en meget dårlig idé. Acetaminophen og ibuprofen, som er det aktive stof i mange smertestillende præparater, er ekstremt giftigt for dyr.

Læs også: Dyrene får egen vagtcentral

8) Avocado: Avocado indeholder det giftige stof persin, som kan skade hjerte, lunger og væv i dyr. Avocadoen er meget giftig for hunde, katte og de fleste andre dyr.

Så næste gang du laver mad og deler lidt med din hund (hunde) – så tænk over hvilken virkning det egentlig kan have på det (de) kære dyr.

Kilde: gipote.dk

Læs mere om dine kæledyr på ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr

0 kommentarer
Vis kommentarer