Kæmper for at redde Bangkoks dyr

Både mennesker og dyr kæmper for at overleve de voldsomme oversvømmelser i Bangkok. Dyrene bliver ti overladt til sig selv, når menneskene evakueres

Hver dag hentes skibefulde af hunde, der ikke hører til nogen steder, eller som ejerne har måttet efterlade. Men det er en kamp mod tiden. (Foto: Thaihunde.dk)
Hver dag hentes skibefulde af hunde, der ikke hører til nogen steder, eller som ejerne har måttet efterlade. Men det er en kamp mod tiden. (Foto: Thaihunde.dk)

Udtrykket i denne hunds ansigt siger det hele. han har aldrig oplevet noget lignende og forstår ikke, hvad der er sket. Hunden er nu reddet, men strandet på en bro dybt inde i en oversvømmet zone med 100 andre hunde. Han bliver fodret hver dag af frivillige, der rejser flere timer for at nå ham.

Flere organisationer, heriblandt, The Soi Dog Foundation/Thaihunde.dk, WFFT, TREAT, SCAD, EFT og mange andre arbejder 24 timer i døgnet for at redde så mange dyr som muligt fra oversvømmelserne i Bangkok. Oversvømmelserne, der i sidste måned ramte store dele af Thailand og har lagt cirka 20 procent af Bangkok under vand, har indtil nu kostet 506 mennesker og et ukendt antal dyr livet. Og vandet stiger stadig.

Se også: Thailand: 500 er døde under oversvømmelser

Evakuerede må efter lade dyrene
En storstilet evakuering af mennesker finder nu sted i de værst ramte områder i Bangkok. Mennesker, der bliver evakueret, får ofte ikke lov til at tage deres kæledyr med. Hunde og katte samt tusindvis af hjemløse dyr er efterladt til deres egen uvisse skæbne. Det er dem, redningsforeningerne nu kæmper for at redde. I andre områder er vandet endnu ikke så højt, at mennesker evakueres. her kæmper de selv en kamp for at redde deres kæledyr, før det er for sent.

Soi Dog arbejder i Bangkok-området, hvor grupper af mennesker arbejder døgnet rundt for at redde hunde og katte, mens vandmasserne er en evig trussel for dyr og mennesker. Og tiden er ved at rinde ud.

Foreningen har lånt store lastbiler, som de kan samle dyrene op i og fragte dem til tørre områder, hvor de har bygget midlertidige internater.

Se også: Det hjælper mennesker at hjælpe dyr <b>Læs også: Det hjælper mennesker at hjælpe dyr </b>

Hjælp fra udlandet
På internaterne arbejder udenlandske dyrlæger, der opererer på stederne. Der er mange tilskadekomne dyr. Dyrlægerne redder især hunde og katte, men også duer, aber, kaniner og andre dyr bliver indbragt til redningsinternaterne.

Et eksempel på, hvordan donationer til nødhjælpsforeningerne bliver brugt, er WFFT teltby-internat, som nu er bygget og i stand til at huse mere end 600 hunde. Tallene af reddede dyr stiger dog støt, og der er stadig desperat brug for flere penge.

Læs mere om katestrofen, og se hvordan du kan hjælpe her

1 af 2 En hundemor kæmper desperat for at redde sine hvalpe fra druknedøden. (Foto: Thaihunde.dk)
2 af 2 Hver dag hentes skibefulde af hunde, der ikke hører til nogen steder, eller som ejerne har måttet efterlade. Men det er en kamp mod tiden. (Foto: Thaihunde.dk)
0 kommentarer
Vis kommentarer