Løgbrillen er landet

Hvordan undgår man at tude, når man skærer løg? Svaret kommer her, for nu er der kommet en gadget, der kan sætte en stop for dine lidelser

Hvad sker der for Susan K, Plakat-Kjeld og Jan? Løg, tårer og briller... (Foto: Jan Elhøj)
Hvad sker der for Susan K, Plakat-Kjeld og Jan? Løg, tårer og briller... (Foto: Jan Elhøj)

Nok en gang er 'Hvad er det'-panelet samlet i restaurant Klubben på Enghavevej i København.

I dag handler det om en gadget, der vil gøre mange løgelskere glade - hvis den virker...

Hvad sker der for Susan K, Plakat-Kjeld og Jan? Løg, tårer og briller... (Foto: Jan Elhøj) Kunden - 28. nov. 2009 - kl. 10:02 Løgbrillen er landet Løgbrillen er landet Men først skal panelet gætte, hvad dimsen skal bruges til, så jeg lægger den på bordet med ordene:

- Hvad er det?

- Ja, det ligner et par briller, konkluderer Plakat-Kjeld skarpt.

- Ja, det syntes jeg også, supplerer Susan K.

Jeg må give dem ret. Dog må jeg understrege, at de er opfundet med et særligt formål.

- Det kunne være dykkerbriller, forsøger Plakat-Kjeld.

- Det kunne være nogen, der øger ens syn, foreslår Susan K.

- Jeg har løsningen, det er faldskærmsbriller, afbryder Plakat-Kjeld.

- Fladskærmsbriller? spørger jeg.

- Nej, faldskærmsbriller, pointerer Kjeld.

- Nej, det er ikke rigtigt. Det er noget, man mest bruger i køkkenet, understreger jeg.

Efter Susan og Kjeld har snakket lidt frem og tilbage, bliver de enige om, at det er briller, men hvilket specielt formål de skulle have i et køkken, har de ikke et bud på. Så de melder pas.

Sandhedens øjeblik
Jeg river nogle løg, en kniv og et spækbræt frem for at demonstrer 'The Onion Goggles', som dagens gadget hedder.

Jeg lader panelets eneste kvinde, Susan K, teste den hippe løgbrille.

Susan går i gang med at hakke løg, mens Kjeld med fugtige øjne fortæller, at når han laver paella - som han i øvrigt er kongen af - så hakker han løg, mens vandhanen løber.

Da løgene er hakket, konstaterer panelet, at brillerne fungerer som lovet - også selv om de ligner faldskærmsbriller.

Så står den jævnligt løgsuppe, frikadeller eller hakkedrenge med et ordentligt slaw løg til hjemme på matriklen, så er 'The Onion Goggles' uden tvivl, brillen du må eje.

Som bonus kan du nemt blende ind på de smarte cafeer, hvor det er et must at bære en speciel, opmærksomhedsskabende brille for at få lidt mere - opmærksomhed.

'The onion goggles' kan bestilles her: decuisine.co.uk

Nærer du en stor passion for løg, så klik forbi: onionworld.com

Når løg bliver til tårer
Hvorfor er det egentlig, at man ligner en tilskuer til verdens sørgeligste film, når man skærer løg?

Det skyldes, at når du skærer i et løg, frigiver det svovlgas. Og hvis den gas kommer i forbindelse med vand, reagerer de og skaber svovlsyre. Så hvis gassen kommer i kontakt med vandet i øjnene, giver det altså syre i øjnene. Syren irriterer øjnene og stimulerer tårekirtlerne til at producere tårer.

Der findes en mængde gode råd for at undgå tårer, når man skal skræller løg:
- Drys salt ud over løget.

- Tyg på en tændstik, med eller uden svovl.

- Lad vandhanen løbe, som Plakat-Kjeld gør.

- Lad emhætten køre.

- Hav et brændende lys stående mellem dig og løget.

- Vend hovedet væk og træk vejret over skulderen.

Jo, gode råd er der nok af, og prøver man dem et efter et, er det da i hvert fald underholdende at se på. Om de så virker, er en anden historie.

Det tårefri løg
Lige nu er løgbrillen det bedste bud på tårefri håndtering af løg. Men inden længe vil brillen få kamp til stregen, da den engelske seniorforsker, Dr. Colin Eady, på New Zealands Plante-og fødevareforskning institut har udviklet det så kaldte tåreløse løg.

Dr. Eadys tårefri løg er mest udviklet af sundhedshensyn, og selv om han og forskerteamet er langt med projektet, går der en del år, før løget bliver tilgængeligt til løgsuppe.

Jans hjernegymnastik
Komikeren Jan Elhøj tester mærkelige gadgets. Ting du ikke anede eksisterede, eller du ikke vidste, du bare måtte eje. Med et panel tester han, om dimserne dur, men først skal de gætte, hvad de skal bruges til.

0 kommentarer
Vis kommentarer