Funktionaliteten i baconstativet

Jans hjernegymnastik: Komikeren Jan Elhøj tester mærklige gadgets, han har fundet på nettet

Hva' er det Susan K, Jan og Plakat-Kjeld (th) har gang i? (Foto: Jan Elhøj)
Hva' er det Susan K, Jan og Plakat-Kjeld (th) har gang i? (Foto: Jan Elhøj)

København, Danmark, 2009
Jeg sidder på restaurant Klubben på Enghavevej i København med panelet bestående af plakat-Kjeld og Susan K.

Før vi skal teste Bacon-tørrestativet, stiller jeg plastikdimserne på bordet og spørger:

- Hvad er det ?
Kjeld rækker ud efter dimserne og går i gang med at finde hoved og hale på denne ’geniale’ opfindelse.

Efter at Kjeld har samlet den, er Susan K hurtig:

- Det må være noget til at hænge noget til tørre på, konkluderer hun.

- Te poser f.eks.

Men efter lidt snakken frem og tilbage bliver de enige om, at det vidst ikke er set før, at man hænger tebreve til tørre...

- Det kunne være til at hænge vindruer til afdrypning, supplerer Susan.

Kjeld mener, det er et kombineret aktivitets- og hamsterbakke til, når kræet skal lave stort i sit bur.

Efter nogen en del bud på, hvad dette tørrestativs rette funktioner, river jeg en microbølgeovn op på bordet og løfter sløret for, hvad det er, vi har med at gøre.

Og så skal der snackes!

Vi hænger baconen op og putter det i ovnen. Mens en vidunderlig duft af det bedste fra grisen breder sig, bliver Susan K og plakat-Kjeld enige om, at det er en genial opfindelse til os der sætter pris på sprød grisehud.

St. Paul, Minnesota, USA, 1993
'Makin Bacon' er altså en gadget til elskere af den dejligste snack fra grisen, der samtidigt vil holde den slanke linie.

Og så er det ikke mindst en sand historie fra The land of opportunitys:

Den amerikanske pige Abigail Fleck begynder sin karriere som opfinder i en alder af otte år, da hun en lørdag morgen i 1993 står i køkkenet med sin far. Han er i gang med det faste morgenritual: At stege bacon.

Faderen opdager til sin store forskrækkelse, at familien er løbet tør for køkkenrulle til at affedte morgensnacken med. Men da han vælger at bruge noget avispapir, protesterer Abbys mor kraftigt, og Abbys far vælger at hænge det på kanten af en skål, så det kan dryppe af.

Som den kvikke pige Abby er, tænker hun, at der må være en bedre måde man kan lave bacon på, så man nemt kan fjerne det overskydende fedt. Så efter lidt snakken hen over ved morgen bordet sætter Abby og farmand sig for at designe det, som ender med at blive køkkengadgeten 'Makin Bacon'.

Året efter er der gang i butikken! Abby og hendes daddy begynder at sælge opfindelsen til forskellige køkkenbutikker, og lille Abby kommer i David Lettermans 'The Late Show', hvor hun demonstrer opfindelsen. Hun er også en tur forbi Oprah Winfrey og mange andre talkshows.

I 1996 tager far og datter patent på ’Makin Bacon’.

I dag driver Abby og farmand et lille firma, og Abby håber, hun kan få flere gode ideer, der kan gøre hverdagen lettere for husmødre verden over - også selv om der er gået 13 år, og der ikke er kommet flere mad-gadgets fra den unge opfinder...

Alligevel er der ingen tvivl om, at her er en sand solstråle historie fra mulighedernes land.

BONUSINFO
Abbys hjemmeside: makinbacon.com

Hvis du vil vide alt om bacon og dele erfaringer med andre baconelskere: bacontoday.com

Jans hjernegymnastik
Komikeren Jan Elhøj tester mærklige gadgets. Ting du ikke anede eksisterede, eller du ikke vidste, du bare måtte eje. Med et panel tester han, om dimserne dur, men først skal de gætte, hvad de skal bruges til.

0 kommentarer
Vis kommentarer