Gaultier rygtes som dommer i Cannes

Ifølge rygterne, sætter couturemesteren sig i dommerstolen ved filmfestivalen i Cannes

Jean Paul Gaultier er om nogen kendt for dramatisk tøjdesign, så mon ikke kostumeeksperten vil kunne bidrage til dommerpanelet i Cannes? (Foto: AP)
Jean Paul Gaultier er om nogen kendt for dramatisk tøjdesign, så mon ikke kostumeeksperten vil kunne bidrage til dommerpanelet i Cannes? (Foto: AP)

En af årets store mode- og filmbegivenheder ligger lige om hjørnet, og vi er mange, der glæder os til at se stjernernes kjolevalg.

Gaultier får travlt

Hvis man skal tro rygterne, bliver det dog ikke kun på den røde løber, at moden er repræsenteret, når filmfestivalen i Cannes løber af stablen fra den 16. til den 27. maj.

For nu rygtes det, at couturedesigneren Jean Paul Gaultier skal være dommer ved årets største filmbegivenhed.

Ifølge Women's Wear Daily, gør designeren muligvis blandt andre den italienske filminstruktør Nanni Moretti selskab på dommerpanelet.

Hvis rygtet taler sandt, får Gaultier travlt. Den efterspurgte herre er nemlig kreativ direktør for Coca-Cola Light og er i gang med at forberede sine kollektioner til modeugen i Paris til september.

SE OGSÅ COCA-COLA LIGHTS NYE DESIGNERFLASKER

Indtil videre har Gaultier ikke kommenteret rygtet, og en endelig afklaring får vi først i næste uge, men noget kunne tyde på, der er noget om snakken:

- Jeg kan ikke bekræfte (rygtet), men jeg vil hellere ikke afvise det, lyder det nemlig foreløbigt fra festivalens bestyrelsesformand Gilles Jacob.