Se Taylor Swifts forvandling

Modeeksperten vurderer country-sangerindens makeover

Til venstre: Taylor Swift har fået pandehår og har glattet de lange lokker. Her ses hun til American Country Awards. Til højre: Sådan så Swift ud, da hun slog igennem i 2006. (Foto: AP)
Til venstre: Taylor Swift har fået pandehår og har glattet de lange lokker. Her ses hun til American Country Awards. Til højre: Sådan så Swift ud, da hun slog igennem i 2006. (Foto: AP)

Taylor Swift slog for alvor igennem som country-sangerinde i 2006. Dengang var hun kun 16 år gammel og havde lyse proptrækkerkrøller.

Nu er hun 22, har glattet håret og farvet det mørkere. Swift viste sit nye look frem til American Country Awards i søndags.

Modeekspertens vurdering

- Jeg må starte med at indrømme, at jeg aldrig har været den store fan af Taylor Swifts tidlige look. Med lyse, perfekte krøller, og en 'naboens datter'-makeup og -tøjstil, lignede hun en yndig, men meget ung Guldlok - hun så næsten en smule for dukkeagtig ud, og looket var ikke særlig originalt.

Hendes alder taget i betragtning, var det dog måske dengang en fornuftig stil at lægge ud med. Hun så trods alt ærkeamerikansk ud - et perfekt look, hvis man vil være country-sangerinde.

Det er dog med stor glæde, at jeg i februar så billeder af Taylor Swift til Golden Globes, for her havde hun fået pandehår, droppet krøllerne og valgt en sofistikeret kjole, som var mange af hendes ældre kollegaers overlegen.

I søndags var sangerinden til American Country Awards, hvor hun både vandt en pris og fik mig til at klappe i hænderne.

Håret var glattet og hang løst. Pandehåret rammede hendes ansigt ind, og hendes makeup gjorde hende i dén grad sexet.

Mest af alt, er jeg begejstret for den mere naturlige mørkeblonde farve, som får Swifts look til at virke mindre kunstigt end det tidligere country-look.