Nygifte Sinead O'Connor ligner en mand

Sinead er lige blevet gift, men i stedet for at ligne en yndig brud, minder hun om en aldrende mand i kjole og kåres derfor som 'ugens moderædsel'

'Ugens modeskræmsel' a.k.a. Sinead O'Connor ses her med sin diametrale modsætning, Deborah Harry, som rent faktisk ligner en kvinde. (Foto: AP/Matt Sayles)
'Ugens modeskræmsel' a.k.a. Sinead O'Connor ses her med sin diametrale modsætning, Deborah Harry, som rent faktisk ligner en kvinde. (Foto: AP/Matt Sayles)

Ugens modeskræmsel

At se en mand blive gift med en mand kan hverken hidse mig op eller forstyrre mig på nogen måde. Men når den ene mand ligner en lastbilschauffør med en fortid i narkosmugling, tager en lyserød kjole på, lakerer sine negle i samme lyserøde farve og køber en billig brudebuket på en tankstation, bliver jeg urolig. Tilføjer man, at selvsamme 'mand' faktisk er en kvinde, og at den kvinde er 90'ernes on-again off-again lesbiske musikikon Sinead O'Connor, er udsigten til en rolig nat med søde drømme fuldkommen spoleret.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Skaldet Sinead gift i Las vegas

På billedet øverst i artiklen ligner Macho O'Connor ikke bare en kvabset Tim Roth, hun har også valgt at tvangsfodre sin Herve Leger kjole med alt for meget krop.

Mens man alligevel allerede har ødelagt sit forhold til blommefarvede kropsnære kjoler for evigt, kan man lige så godt zoome ind på den Jesus-tatovering, hun har prydet sin 'kavalergang' med. De kristnes Messias er for anden gang blevet korsfæstet og udsat for hån.

For at gøre en skidt situation værre, har det irske furie stillet sig op ved siden af et af 80'ernes mest elskede og smukke modeikoner: forsangerinde i 80er-bandet Blondie, Deborah Harry.

Harrys kjole er hverken særlig flot eller klædelig, men kommer i sammenligning med O'Connors til at fremstå skræddersyet og eksklusiv. For Sinead formår med sjældent set professionalisme at gøre en ellers stilsikker Herve Leger kjole så grim og uformelig, at den ligner en tilbudsklud fra en ebay-butik med speciale i Halloweenkostumer.

Tillykke med kåringen som 'Ugens modeskræmsel' og tillykke med det forestående bryllup, Mrs. Barry Herridge.

DISCLAIMER: Artiklen er skrevet i en humoristisk tone, er subjektiv og skal hverken opfattes som kritik af Sinead O'Connors person eller Tim Roth. Især Tim Roth ønsker jeg på forhånd at give en undskyldning.