Gus Hansen spiller online igen

Her er danskerens PokerStars-nick

Gus Hansen spiller på PokerStars på sin gamle 'broksi'-konto, bekræfter han over for ekstrabladet.dk. (Foto: Neil Stoddart)
Gus Hansen spiller på PokerStars på sin gamle 'broksi'-konto, bekræfter han over for ekstrabladet.dk. (Foto: Neil Stoddart)

Hvis nogen er kendt for at ændre planer i sidste øjeblik, så er det Gus Hansen. Den danske pokerspiller har den uofficielle verdensrekord i missede fly, men efter planen drager han til Las Vegas og World Series of Poker i næste uge.

Som optakt er han efter et år uden onlinepoker kommet i gang igen for at banke rusten af inden Vegas.

Denne gang på PokerStars, hvor Gus Hansen spiller under sit gamle nick fra tiden, før han blev medlem af Team Full Tilt og derfor kun spillede på det nu lukkede site.

Læs også:

Se også: Gus: WSOP-armbånd er ligegyldige

På PokerStars skal man kigge efter 'broksi', hvis man vil raile danskeren.

- 'broksi' eksisterer stadigvæk, fortæller Gus Hansen til ekstrabladet.dk.

- Jeg spillede på den sidste gang til WCOOP for seks år siden. Jeg tror ikke, der er nogen, der kender til kontoen, men jeg har ikke noget imod, at folk ved det, siger han.

Læs også:

Se også: Gus tabte pot på 12 millioner kroner

Da danskeren spillede i forgårs, var det på yderst moderate takster i forhold til, hvad han tidligere har spillet online, og hvor højt der blev spillet tidligere på året i Macau. Gus Hansen blev blandt andet spottet på $5/10 Pot-limit Omaha.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere