Derfor trak Full Tilt-investorer sig

Franskmændenes advokat forklarer sig yderligere

Det bliver med garanti ikke den franske investorgruppe, som overtager Full Tilt. (Foto: AP/Ric Feld)
Det bliver med garanti ikke den franske investorgruppe, som overtager Full Tilt. (Foto: AP/Ric Feld)

Pokerverdenen summer, efter den franske Groupe Bernard Tapie i går officelt trak sit tilbud om at købe, hvad der for et år siden var verdens næststørste pokerselskab.

Et af de helt store omdrejningspunkter var tilbagebetalingen af de omkring 1,8 milliarder kroner, som Full Tilts kunder i USA og resten af verden havde til gode, da selskabet bukkede under.

I denne officielle udtalelse giver den franske investorgruppe sin forklaring, og til PokerStrategy.com uddyber franskmændenes advokat Behnam Dayanim.

En aftale med franskmændene ville have indebåret, at amerikanske spillere ikke var omfattet, og at det for ikke-amerikanske spillere ville have taget lang tid at få penge ud.

- Vi gjorde det klart, at vi ikke var i stand til at betale ikke-amerikanske kunder fuldt ud. Det ville have været en længere proces, hvor folk kunne spille med deres indestående, men ikke kunne trække alle pengene ud med det samme. Det er ikke en usædvanlig måde at håndtere krav fra kreditorer i finansielle re-konstruktioner som denne.

- Vi fortsatte forhandlingerne med det amerikanske justitsministerium med det udgangspunkt, men i den afgørende fase kom de tilbage til os og sagde, at de ikke kunne acceptere end aftale, som ikke indebar fuldstændig tilbagebetaling af samtlige spillere inden for 90 dage. Vi sagde, at det kunne vi ikke gøre, siger Behnam Dayanim.

Læs flere detaljer om franskmændenes kuldsejlede planer i denne artikel (baseret på anonyme kilder) hos Diamond Flush Poker.

Se også:

Se også: PokerStars forhandler forlig med USA



Se også: Full Tilt-handel falder sammen - PokerStars klar i kulissen Se også: Full Tilt-handel falder sammen - PokerStars klar i kulissen

- Det andet emne var, at vi havde fortsatte bekymringer over den mulighed, at fortabelsen af midler ville blive anset som ulovlig hos udenlandske domstole (uden for USA), hvis nogle af Full Tilt kreditorer lagde sag an.

- For at være fair så var det en risiko, vi havde kendt til et stykke tid, men den var der stadig. Hvis det var den eneste risiko, ville vi formentlig have fortsat med aftalen, men kombineret med de amerikanske myndigheders sidste-øjebliks-beslutning omkring ikke-amerikanske kunder, gav det bare ikke mening mere, siger Behnam Dayanim.

Ingen kommentarer

Hvad angår rygterne med, at PokerStars i stedet overtager Full Tilt og gælden til spillerne som del af et forlig med USA, siger pokergiganten fra Isle of Man 'ingen kommentarer'.

Samme melding giver talskvinde Jerika Richardson, fra anklagemyndigheden i New York til nyhedsbureauet AP. Det er denne anklagemyndighed, som står bag søgsmålet mod tre pokerselskaber for at have forbrudt sig med den amerikanske spillelovgivning.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere