Lille plus til Gus i Macau

Den danske highroller fik vendt et truende minus til sorte tal

Resten af foråret byder blandt andet på EPT Grand Final i Monaco. Her ses Gus Hansen til en tidligere udgave. (Foto: Lars Poulsen)
Resten af foråret byder blandt andet på EPT Grand Final i Monaco. Her ses Gus Hansen til en tidligere udgave. (Foto: Lars Poulsen)

Danmarks mest kendte pokernavn Gus Hansen kunne på sin seneste tur til Macau forlade den kinesiske kasinoby med et lille plus. Påsken tilbragte Gus Hansen blandt andet med at en traditionel backgammon-turnering på Hotel Scandic i København, og i den forbindelse talte han med Pokernyhederne.

Her gav han en lille status på Macau-turen.

- Når du spiller No-limit hold'em med et sjak af professionelle pokerspillere og rige aggressive asiatiske forretningsmænd, så vil der være ups and downs. Jeg startede som fyr og flamme, så gik der brand i det hele og havde så en fantastisk afsluttende session.

- Så jeg endte faktisk med et lille plus på kontoen. Når beløbene er så store, er et lille plus meget bedre end et stort minus. Egentlig er jeg godt tilfreds, konstaterer Gus Hansen.

Spillet var til tider meget højt med blinds på HK$10.000/HK$20.000 og en tvungen HK$40.000-straddle. Det svarer i amerikanske dollar til $1300/$2600/$5200.

Læs også:

Se også: Gus i kæmpe cashgame i Macau



Se også: Gus vinder 22,5 mio. kr. i Macau

Gus Hansen fortalte også lidt om de øvrige spillere i det store spil. Foruden en række mere eller mindre pokermæssigt kompetente kinesiske rigmænd kiggede også Phil Ivey, Tom 'durrrr' Dwan, Sam Trickett og John Juanda forbi.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere