Vandt $500.000 på tre dage

Viktor 'Isildur1' Blom triumferede i den særlige million-dollar-match

Denne gang fik Viktor Blom (t.v.) ram på Isaac Haxton. (Foto: PokerStarsblog)
Denne gang fik Viktor Blom (t.v.) ram på Isaac Haxton. (Foto: PokerStarsblog)

Det svenske onlinepoker-fænomen Viktor 'Isildur1' Blom har været ganske suveræn i de særlige SuperStar Showdown-matcher på PokerStars, hvor spillere kan udfordre den 21-årige svensker til heads-up-duel på fire borde.

En enkelt spiller har dog været Bloms nemesis.

To gange har han mødt Isaac 'philivey2694' Haxton, og begge gange har den på Malta-bosatte amerikaner vundet.

Nederlagene afstedkom en særlig udgave af SuperStar Showdown.

Læs også:

Se også: En million dollar på højkant

Hver spiller medbragte $500.000. Taksterne blev hævet til $200/$400 på fire heads-up-borde, og så skulle der spilles firetimers-sessions, indtil en af de to kamphaner havde vundet det hele.

Dysten gik i gang lørdags, og efter gårsdagens tredje session sad en spiller med en million dollar fordelt på fire borde.

5030 hænder og ca. 12 timer tog det for Viktor Blom at få ram på Isaac Haxton.

Læs mere om matchen

Med andre ord en timeløn på $40.000 ...

Ifølge highstakesdb er Viktor Blom dog nede med $100.000 i cashgames i 2012. Til gengæld vandt den unge svensker først på året $1.254.400 i highroller-turneringen til PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas.

1 af 3 Viktor Blom vandt matchen, men er ifølge databasen highstakesdb stadig nede med $100.000 på onlinepokeren i år. (Foto: Neil Stoddart)
2 af 3 Efter sejre i de to første matcher tabte Isaac Haxton den dyreste. (Foto: PokerStarsblog)
3 af 3 Denne gang fik Viktor Blom (t.v.) ram på Isaac Haxton. (Foto: PokerStarsblog)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere