Onlinepokerens største pot

Patrik Antonius vandt en pot på $878.959 over den anonyme svenske 'Isildur1'

Patrik Antonius vinder onlinepokerens største pot.
Patrik Antonius vinder onlinepokerens største pot.

Selv om 'Isildur1' har været flyvende på Full Tilts highstakes-borde i de seneste uger, så kan han ikke vinde hver eneste pot, han spiller.

Natten til tirsdag havde han bevæget sig væk fra yndlingsvarianten No Limit hold'em til Pot Limit Omaha, hvor finske Patrik Antonius regerer. Det resulterede i den største pot, der nogensinde er spillet i onlinepokerens historie.

$878.959 - eller 4,4 millioner kroner - blev skubbet over til finnen efter denne hånd. Og Di 'Urindanger' Dang rekord på $723.938 for godt et år siden er slået.

Action begynder for alvor efter på boardet 5h-7h-Qs-Ad, hvor Patrik Antonius leader med et potbet på $48.000.

'Isildur1' repotter til $192,000, hvorefter Antonius går all-in for $415,479.50. Efter lidt betænkningstid kalder 'Isildur1'.

Antonius viser Ah-Qc-9s-6h for top to par, nut farvetræk og et gutshot straighttræk.

'Isildur1' har As-Ks-Qd-Th for top to par og et gutshot straighttræk - plus en chance for med en konge at ramme to bedre par end Antonius.

Procenterne fordeler sig således, at der er 62,5 procent chance for en splitpot, 12,5 procent chance til 'Ïsildur1' og 25 procent til Antonius.

Ramte på river

På river danser 8d ind, og Patrik Antonius rammer dermed en straight.

Efter den pot spurgte 'Isildur1' så i chatten, om de ikke kunne skifte de til NL hold'em, hvilket Patrik Antonius takkede pænt nej til med begrundelsen, at han holdte pause fra hold'em p.t., da han havde tabt millioner i den variant i år.

Kompromisset blev, at de fortsatte med et miks mellem hold'em og Omaha på fire borde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere