55.000 kr. lige ned i lommen

Boblen er sprunget til EPT København, og de resterende 56 spillere er sikret minimum 55.000 kroner i præmie

Morten Guldhammer kom med til EPT København gennem en ekstrabladet.dk-turnering på PokerStars til en dollar. Nu er han sikret minimum 55.000 kroner i præmie. (Foto: Lina Olufsson/PokerStarsblog.nu)
Morten Guldhammer kom med til EPT København gennem en ekstrabladet.dk-turnering på PokerStars til en dollar. Nu er han sikret minimum 55.000 kroner i præmie. (Foto: Lina Olufsson/PokerStarsblog.nu)

Bare fordi man er med i European Poker Tour København for blot en dollar, behøver man ikke være skræmt over de store præmiepenge, der er på spil på Casino Copenhagen.

Det er Morten Guldhammer, som vandt sit buyin på 37.250 kroner gennem en $1-turnering på PokerStars i samarbejde med ekstrabladet.dk, et strålende eksempel på.

Under boble-spillet, der hvor kun en spiller mangler at ryge ud, før alle spillere er sikret præmiepenge, var den 35-årige aalborgenser frygtløs. Nogle ville nok også kalde ham dumdristig.

Med et image som lidt af en maniac rykkede han blandt andet all-in mod et raise fra en mand, der havde flere chips end ham, med blot 44 på hånden.

Han blev kaldt af AQ, men floppet var blankt, så Guldhammer doblede. Få hænder senere knækkede han QQ med KTs, ramte en konge, og så var boblen sprunget.

Dermed er de resterende 56 spillere alle sikret minimum 55.000 i præmie.

- Nu skal sove et stykke tid, bemærkede Morten Guldhammer, men det lyder til at være en svær opgave for ham med sin aggressive spillestil.

Stig Rossen holder ved

I alt 19 danskere kommer fra dette års EPT København med overskud fra hovedturneringen.

Blandt dem er eksverdensmesteren Peter Eastgate og endnu mere overraskende Stig Rossen. Sangeren er også en habil amatørspiller, men cashet er hans første i en stor pokerturnering.

Der spilles ned til 24 mand i aften, og både lørdag og søndag kan du følge action fra Casino Copenhagen her på ekstrabladet.dk via live streamet web-tv.

1 af 2 Stig Rossen holder ved og er nu sikret minimum at vinde 55.000 kroner til EPT København. (Foto: Neil Stoddart)
2 af 2 Morten Guldhammer kom med til EPT København gennem en ekstrabladet.dk-turnering på PokerStars til en dollar. Nu er han sikret minimum 55.000 kroner i præmie. (Foto: Lina Olufsson/PokerStarsblog.nu)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere