Pokergirl: 2009 var et lorteår

Pokerproen Morten Erlandsen kigger tilbage på et år, som gik stort set ligeud

Morten 'Pokergirl' Erlandsen nåede for første gang i pengene til sommerens World Series of Poker Main Event. (Foto: Jakob Jørgensen)
Morten 'Pokergirl' Erlandsen nåede for første gang i pengene til sommerens World Series of Poker Main Event. (Foto: Jakob Jørgensen)

Morten Erlandsen er en af Danmarks første 'profiler' inden for onlinepoker. Siden han overtog sin mors konto 'Pokergirl' i begyndelsen af sidste årti har han været en frygtet modstander ved den virtuelle filt.

Men 2009 blev en lang vej op ad begge for den tidligere kødgrossist fra Korsør:

- Det har været store op- og nedture hele tiden, og jeg har faktisk hverken vundet eller tabt. Men hver gang jeg har taget skud på det store limits, er det gået galt, og så har det været ned og grinde og vinde det tilbage igen. Så set i forhold til tidligere år, har det været et rigtigt lorteår, hvor bundlinjen viser stort set breakeven, siger Morten Erlandsen til Pokernyhederne.com.

På $10/$20 er det gået rigtig fint for ham, mens det har knebet gevaldigt på taksterne derover.

Nytårsforsættet for 2010 lyder således:

- Der skal grindes igennem, og jeg skal praktisere mere game selection. Jeg har stadig bankroll til at spille de høje spil, men jeg skal også være med mentalt, siger Morten Erlandsen.

Et lyspunkt i 2009 var World Series of Poker Main Event, hvor Morten Erlandsen for første gang cashede. Han fik en 623. plads til $21.365.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere