Rekord: 40.088 pokerhænder i træk

22-årig russer satte verdensrekord i flest spillede hænder på et døgn

Gamle pokerspillere ryster tit på hovedet over unge onlinehajer, som multitabler fire, seks, otte eller det der er endnu mere uoverskueligt af gangen.

Med onlinepokerens entre kan det lade sig gøre at spille rigtig mange hænder på meget kort tid og flere end nogle af de gamle drenge, som kun har siddet på et kasino med en enkelt dealer.

Oldtimerne ville have fået seriøst stress, hvis de skulle have fulgt den 22-årige russiske pokerpro 'innerpsy's rekordforsøg på PokerStars i weekenden.

Til daglig gør han det mest i NL hold'em cashgames med taksterne $2/$4, men i et døgn skulle det mest af alt handle om volumen og ingen pauser ved bordene.

- Før udfordringen havde jeg spillet mere end 20.000 hænder på en dag, men jeg fik ideen og tænkte, at jeg kunne gøre det. Det var en af de hårdeste ting, jeg nogensinde har opnået, men jeg er stolt over at have opnået det, siger han.

18 timer og 33 minutter

Målet var at spille 40.000 på 24 timer, men russeren fik lov til at gå tidligt i seng. Det tog ham 'kun' 18 timer og 33 minutter at spille 40.088 hænder og dermed sikre rekorden. 10.000 pokerfans fulgte udfordringen, som var sat i stand af det russiske forum Card Game Masters via blandt andet livestreams og netradio.

- Jeg fik en masse erfaring, mens jeg spillede og vil bestemt forsøge en ting til for at forbedre mig samlede resultat, siger han til pokerstarsblog.com.

Næste mål for den unge russer er at opnå SuperNova Elite-status på PokerStars, hvilket kun gives til de spillere, som raker seriøst meget ...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere