Vandt 30 millioner på 14 dage

En anonym svensker har storrenset den seneste tid på Full Tilts dyreste borde

Tom 'durrrr' Dwan har haft sit hyr med en ung ukendt svensker på, hvad der ellers har været hans hjemmebane. Heads up NL hold'em. (Foto: Jakob Jørgensen)
Tom 'durrrr' Dwan har haft sit hyr med en ung ukendt svensker på, hvad der ellers har været hans hjemmebane. Heads up NL hold'em. (Foto: Jakob Jørgensen)

I Tolkiens 'Ringenes Herre' hugger Isildur ringen af den onde Saurons hånd med sit sværd 'Narsil'.

De første to uger af november har en anden Isildur hugget store lunser af især Tom 'durrrr' Dwans bankroll i nettets højeste NL hold'em heads up-spil.

Under nicket 'Isildur1' har en anonym svensk spiller fra Göteborg ifølge databasen highstakesdb.com vundet $6.028.572,14 på Full Tilt Poker primært på taksterne $500/$1000 og hovedsageligt mod 'durrrr'. Rundt regnet 30 millioner danske kroner.

Hvem der gemmer sig bag navnet florerer der naturligvis mange rygter om, men da onlinepoker på Full Tilt er skattepligtigt i Sverige, kunne man godt forestille sig, at 'Isildur1' holder sin identitet for sig selv af en grund.

Meget aggressiv

Han er ikke kommet af det rene ingenting og må have en vis for form bankroll, før den vilde 'heater' han har oplevet i november. I årets første ti måneder var han nemlig ifølge databasen nede med en lille million dollar.

I sin nye blog skriver Tom 'durrrr' Dwan en smule om Isildur1:

- Jeg har spillet meget mod Isildur1 på det seneste. Han er en meget aggressiv spiller, og der har været enorme sving på grund af vores aggressive stil ...

Det må man give den unge amerikaner ret i!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere