Frederik Brink vinder online-DM

Turneringseksperten vandt Mermaid Pokers danske onlinemesterskaber og 150.000 kroner

Frederik 'Badhulen' Brink Jensen vandt dette års online-DM i poker.
Frederik 'Badhulen' Brink Jensen vandt dette års online-DM i poker.

Mermaid Pokers danske onlinemesterskaber begyndte søndag aften med 284 spillere, der hver havde lagt €330 for at spille med. Turneringen strakte sig over tre dage med 55 minutters levels, hvilket er ekstremt langt for en onlineturnering, hvor man spiller langt flere hænder, end når det er live.

Tirsdag aften kunne Frederik 'Badhulen' Brink Jensen så hæve hænderne i triumf som dansk mester i onlinepoker. For sin førsteplads får han godt 150.000 kroner plus et sæde til European Poker Tour-turneringen i København til februar.

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg skulle med i turneringen. Det er jo en lang turnering, hvis man sammenligner med andre onlineturneringer, men jeg tænkte at jeg alligevel godt kunne prøve, fortæller Frederik Brink til Pokernyhederne.com.

Tidligere har han vist styrke i netop onlineturneringer med blandt andet en sejr i PokerStars Sunday Million i august 2008.

Finalebordet ODM

1. Frederik 'Badhulen' Brink Jensen €20.320

2. Nicklas 'koota86' Mejlstrøm €14.194

3. EternalAir €9.968

4. Lars 'Frejep1' Duch €6.943

5. Kristian 'kofoeds' Kofoed €5.648

6. Gigolo- €4.430

7. Daniel 'Rovdyret' Bodin €3.271

8. Steen 'knogt1' O.G €2.164

9. Frederik 'Classic2' Hostrup €1.695

10. 'ejse' €1.269

284 spillere deltog

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere