Cada: Jeg vinder igen næste år

Den nybagte pokerverdensmester holdt ikke igen med de kække bemærkninger, efter han var blevet 43 millioner kroner rigere

Joseph Cada foran hvad der skal forestille at være godt 8,5 millioner dollar. Som Peter Eastgate kunne afsløre sidste år, så det kun de yderste sedler, som er 100 dollar. Resten er dollar-sedler. (Foto: AP)
Joseph Cada foran hvad der skal forestille at være godt 8,5 millioner dollar. Som Peter Eastgate kunne afsløre sidste år, så det kun de yderste sedler, som er 100 dollar. Resten er dollar-sedler. (Foto: AP)

Hvad siger man, når man lige har vundet 43 millioner kroner i en pokerturnering. Den snart 22-årige Joseph Cada - eller Joe, som han foretrækker at blive kaldt - var helt rundt på gulvet efter sejren i World Series of Poker Main Event i Las Vegas.

- Det har ikke helt ramt mig endnu. Jeg ved ikke, hvad skal tænke, sagde han efter sejren, som kom efter 87 hænder heads up mod den 46-årige skovarbejder Darvin Moon.

- Jeg har virkelig arbejdet hårdt for det her. Jeg har spillet poker i noget tid nu, men at komme her og vinde WSOP i mit første forsøg. Jeg føler mig meget heldig, lød det fra den yngste pokerverdensmester nogensinde.

Trods sin unge alder blev der rost og prist til højre og venstre.

- Darvin satte mig i mange svære situationer. Man kommer til at tabe nogle hænder undervejs, og jeg er glad for, at det lykkes mig at arbejde mig tilbage. For en mand, som ikke normalt spiller heads up, var han en barsk modstander, sagde Joe Cada.

Rutsjetur

'The Comeback Kid', som amerikanerne kaldte ham, efter den rutsjetur op og ned, han havde foretaget på finalebordet, nåede også at få til pæne ord med til de godt 150 venner og familiemedlemmer, som var kommer med til Vegas fra hjemstaten Michigan for at støtte ham.

- Det betød alt for mig. De bakkede mig stadig op, selv om jeg var langt nede i chips (nede i to millioner på et tidspunkt i lørdags). I aften var jeg bagud i chips med tre til en på et tidspunkt, og de sad der stadig og heppede og gik helt amok. Det hjalp mig til at komme tilbage og bevare fokus. Momemtum er en stor ting i poker. Mange af mine venner tog fri fra arbejde eller skole for at komme til Vegas og støtte mig, og det er jeg virkelig taknemmelig for, sagde Cada.

Hans forældre var også på plads i Penn & Teller Theater.

- Jeg er helt høj, det er er virkelig en drøm, sagde moderen Ann Cada:

- Vi ville have, at han skulle have en uddannelse først, men da han begyndte at klare sig godt i poker, støttede vi ham i at følge sin drøm. Han elsker det. Hvor mange mennesker kan sige, at de elsker, hvad de laver?

Back-to-back

To semestre på college var alt, hvad Joe Cada nåede, før han begyndte at spille poker på fuld tid. For to år siden vandt han en store online turnering til $150.000, og som 19-årig havde han vundet nok i poker til at kunne købe sit eget hus. Dog er det planen, at han vender tilbage til college på et tidspunkt.

Selvtilliden fejlede ikke noget hos den unge knægt, da han først fik snakket sig varm. På spørgsmålet om, hvad hans mål var for fremtiden, lød svaret:

- At vinde igen næste år. Back-to-back-sejr ...

Den præstation har kun Doyle Brunson, Stu Ungar og Johnny Chan klaret. Da Chan vandt i 1987 og 1988 var der hhv. 152 og 167 deltagere.

Joe Cada slog i år 6493 modstandere.

1 af 2 Darvin Moon var klar chipleader, da finalebordet gik i gang i lørdag. For sin andenplads fik han 26 millioner kroner. Om den siger: - Det er kun penge. Jo mere, du vinder, des mere skal du betale til regeringen (i skat). På spørgsmålet om, hvad hans næste plan er, lød svaret: - Tage hjem ... (Foto: AP)
2 af 2 Joseph Cada foran hvad der skal forestille at være godt 8,5 millioner dollar. Som Peter Eastgate kunne afsløre sidste år, så det kun de yderste sedler, som er 100 dollar. Resten er dollar-sedler. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere