Her følger du afgørelsen på poker-VM

Fra kl. 7.00 dansk tid kan du følge de afgørende hænder i World Series of Poker Main Event og kampen om 43 millioner kroner i førstepræmie

Der er godt grund til at smile, for Darvin Moon (t.v.) og Joseph Cada er allerede sikret at vinde minimum fem millioner dollar. (Foto: AP)
Der er godt grund til at smile, for Darvin Moon (t.v.) og Joseph Cada er allerede sikret at vinde minimum fem millioner dollar. (Foto: AP)

Hvem er blev nummer to i World Series of Poker Main Event de seneste fem år?

Man skal være en pæn stor pokernørd for lige at hive David Williams (2004), Steve Dannenmann (2005), Paul Wasicka (2006), Tuan Lam (2007) og Ivan Demidov (2008) op af ærmet.

Historien husker vinderne, men uanset hvem der måtte blive den skuffede part af skovarbejderen Darvin Moon eller den blot 21-årige pokerpro Joseph Cada, så er der en pæn trøstpræmie på 26 millioner kroner til nummer to.

Vinderen får foruden æren næsten perverse 43 millioner kroner i førstepræmie.

De første kort ryger over filtet på Rio-kasinoet i Las Vegas fra klokken syv dansk tid. Det er ikke muligt at følge afslutningen på tv, da amerikansk ESPN allerede tirsdag sender sammendrag fra finalebordet.

Men der er andre muligheder.

Pokernews dækker hånd for hånd i sin blog - ganske vist på engelsk.

Danske Acemag leverer samme service i en lidt mere skrabet version, men til gengæld på dansk.

PokerStarsblog er også værd at holde øje med.

Og endelig kan man tune ind på Bluff Magazines netradio-dækning af afgørelsen.

Chipcounts ved begyndelsen af heads up-spillet

1. Joseph Cada 135.950.000

2. Darvin Moon 58.850.000

Blinds 500.000/1.000.000 med 150.000 i ante

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere