Dansk pokerfest bliver billigere

Indskuddet til European Poker Tour-turneringen i København bliver sat ned fra 50.000 kroner til 35.000

Sidste år deltog 462 spillere i EPT København. Arrangørerne vil sikre, at det tal ikke falder i år og har derfor sat indskuddet ned pga. finanskrisen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Sidste år deltog 462 spillere i EPT København. Arrangørerne vil sikre, at det tal ikke falder i år og har derfor sat indskuddet ned pga. finanskrisen. (Foto: Jakob Jørgensen)

Det resterende program af European Poker Tours sjette sæson blev offentliggjort tidligere i dag. Det byder blandt andet på en ny turnering i Østrig - EPT Snowfest - og et nyt sted i at afholde den tyske turnering. Dortmund de sidste par år har ikke været det store hit.

Set med danske øjne er den største nyhed i programmet, at indskuddet til EPT København bliver sat ned fra de 50.000 kroner, som den har kostet de seneste par år.

Buyin til den danske pokerfest i februar bliver i stedet 37.250 kroner, så hobbyspillere skal stadig ty til satellit-turneringer, hvis de vil spille med. At finde 35.000 kroner plus tilmeldingsgebyr frem af gemmerne for at spille en pokerturnering må stadig være forbeholdt pokerproer og rigmænd.

- EPT København er en populær event, og vi har haft et støt stigende deltagerantal med rekord sidste år på 462 deltagere. Vi vil meget gerne slå den rekord igen i år. Så i disse finanskrisetider har vi valgt at sætte buy-in ned, så flere har mulighed for at deltage.

- Nu er det på niveau med de fleste andre turneringer på European Poker Tour, som ligger på omkring de her 35.000 kroner, forklarer Michael Holmberg, skandinavisk chef for PokerStars, som står bag European Poker Tour.

O.k. beslutning

Den danske pokerpro Theo Jørgensen har foreståelse for beslutningen.

- Det er stadig en pæn stor turnering, så jeg kan ikke tillade mig at brokke mig, bare fordi jeg personligt har undsluppet finanskrisen. Så hvis flere kan komme at spille den, så er beslutningen ikke dum. Men kunne jeg selv bestemme, ville jeg have foretrukket, at buyin var forblevet på 50.000 kroner, siger han.

1 af 2 Theo Jørgensen ved sidste års EPT København på Casino Copenhagen. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Sidste år deltog 462 spillere i EPT København. Arrangørerne vil sikre, at det tal ikke falder i år og har derfor sat indskuddet ned pga. finanskrisen. (Foto: Jakob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere