Phil Ivey er kæmpefavorit

... til at vinde World Series of Poker Main Event. Hos pokerfans, til dels hos bookmakerne, men ikke hos den professionelle spiller

'The November Nine' til det første af mange officielle gruppefotos. Phil Ivey er nummer tre fra venstre - og chipleader Darvin Moon er den rødhårede mand i den lyse polo T-shirt. (Foto: WSOP)
'The November Nine' til det første af mange officielle gruppefotos. Phil Ivey er nummer tre fra venstre - og chipleader Darvin Moon er den rødhårede mand i den lyse polo T-shirt. (Foto: WSOP)

Nogle spiller med hjertet - andre med hjernen.

Nogle sætter penge til ved at spille - andre kan rent faktisk leve af det.

På lørdag genoptages spillet i World Series of Pokers main event, og på ESPN's hjemmeside har der kørt en afstemning om, hvem brugerne tror, der vil vinde.

Umiddelbart skulle man på resultaterne tro, at der i stedet havde været tale om en popularitetskonkurrence.

Over 78 procent af bruger tror, at pokersuperstjernen Phil Ivey vinder. Men til regnestykket hører også, at Phil Ivey rent faktisk er short stacked med små ti millioner chips, mens chipleaderen Darvin Moon har næste 60 millioner!

Doyle håber på Moon

Det faktum har også fået den professionelle spiller og pokerlegende Doyle Brunson til at hoppe over på Moons side.

- Jeg troede, at jeg skulle heppe på Phil Ivey og Jeff Schulman på WSOP-finalebordet. Men Daniel (Negreanu) ville vædde på Ivey over Moon, så jeg blev nødt til at tage Moon, som har over fem gange så mange chips som Ivey. Det er et 'skal vinde'-bet, så formentlig kommer det ikke til udbetaling. Undskyld Phil, jeg kommer ikke til at holde med dig. Business is business, skriver Doyle Brunson i sin seneste blog.

Bookmakerne håber heller ikke, at Phil Ivey vinder, for som pokerkendis er han en af dem, som der er lagt allerflest penge på. Også før turneringen, hvor odds på vinderen næsten altid er ufavorable, men ikke desto mindre har mange alligevel lagt en skilling på pokerstjernen over alle.

Chancefordelingen ifølge ESPN's brugere (chipcounts i parentes)

Phil Ivey - 78,05 procent (9.765.000)

Darvin Moon - 6,57 procent (58.930.000)

Jeff Shulman - 5,62 procent (19.580.000)

Eric Buchman - 2,34 procent (34.800.000)

Joe Cada - 2,18 procent (13.215.000)

James Akenhead - 2,10 procent (6.800.000)

Antoine Saout - 1,11 procent (9.500.000)

Steven Begleiter - 1,10 procent (29.885.000)

Kevin Schaffel - 0,75 procent (12.390.000)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere