Tabte 16 millioner på en dag

Den anonyme svensker 'Isildur1' braste sammen i duel med Patrik Antonius

Patrik Antonius vandt 16 millioner kroner på en session fra den anonyme svensker 'Isildur1'.
Patrik Antonius vandt 16 millioner kroner på en session fra den anonyme svensker 'Isildur1'.

Så sent som i går kunne man i ekstrabladet.dk's pokersektion om den anonyme svenske 'Isildur1' ridt mod tinderne på Full Tilt Pokers highstakes-borde.

På godt 14 dage havde han vundet ikke mindre en 30 millioner kroner mod især Tom 'durrrr' Dwan, men svenskeren er ikke uovervindelig.

Ifølge databasen highstakesdb.com blev mødet med den finske highroller Patrik Antonius i varianten Pot Limit Omaha (PLO) en yderst dyr fornøjelse for 'Isildur1'.

Foruden at tabe onlinehistoriens største pot til Antonius, så lykkes det ham i løbet af de sessions, de spillede mod hinanden i det forløbne døgn at formøble $3.224.744,84 - eller hvad der svarer til 16 millioner kroner ... Spillene var primært PLO, lidt mixed Pot Limit Omaha og hold'em og endelig en smule NL hold'em. Vel at mærke med blinds der hedder $500/$1000.

Selv i det største online cashgame i verden, hvor en million dollar kan skifte hænder på en dag, er det et bemærkselsværdigt stort tab.

Pokernørder i diverse fora begynder allerede nu at spekulere i, hvorvidt 'Isildur1' ridt kommer til at ende som en anden anonym svensker 'martonas', som med lynets hast vandt to millioner dollar og siden lige så hurtigt smed det og mere til igen!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere