Eastgate kan leve af renterne

Danmarks nye pokerstjerne vil kunne hæve langt over en million i renter om året resten af sit liv efter den store triumf i Las Vegas i går

Peter Eastgate vandt 53 millioner kroner, da han vandt finalen i World Series of Poker. (Foto: Benjamin Kürstein)
Peter Eastgate vandt 53 millioner kroner, da han vandt finalen i World Series of Poker. (Foto: Benjamin Kürstein)

Hvis Peter Eastgate satte hele sin gevinst på 53 millioner kroner i banken og trak sig tilbage, ville han kunne hæve langt over en million i renter om året resten af sit liv.

Det fortæller revisor Arne Lenstrup, som er økonomisk rådgiver hos Danske Spil. Her har han de sidste seks år givet lotto-vindere gode råd om, hvordan de skal forvalte de mange millioner.

– Til sådan en karl her ville jeg sige, at han skal splitte formuen op. Jeg kan forestille mig, at han vil løbe en masse risici, og så er det godt at lægge noget til side, som man investerer sikkert, f.eks. i fast ejendom og obligationer, siger han.

Giv banken modspil
– Og så er der ingen tvivl om, at han skal ansætte en person til at hjælpe sig med at holde styr på formuen. Han skal kunne give banken modspil, ellers kommer han hurtigt til at føle sig snydt, siger Arne Lenstrup.

– Hvis han satte alle pengene i banken, ville han få et afkast på omkring tre millioner om året. Så selv med de høje danske skatter ville han kunne hæve langt over en million, siger Arne Lenstrup.

LÆS ALT OM POKER-TRIUMFEN I EKSTRA BLADET I DAG
- Har aldrig haft en kæreste
- 'Nu tager jeg en slapper'
- Familien og vennerne om poker-heltens sejr
- Se de private billeder fra Peters liv i Odense

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere