Dobbelt dansk på finalebord i Amsterdam

Både Jan V. Sørensen og Rasmus 'Jungleras' Nielsen har spillet sig ind blandt de sidste spillere ved Master Classics of Poker i Holland

Jan V. Sørensen starter finalebordet med en lille stack, så han skal ud over stepperne, hvis han skal få fingre i førstepræmien på mere end fire millioner kroner. (Foto: POLFOTO)
Jan V. Sørensen starter finalebordet med en lille stack, så han skal ud over stepperne, hvis han skal få fingre i førstepræmien på mere end fire millioner kroner. (Foto: POLFOTO)

Endnu en fornem dansk pokerpræstation er på vej i den hollandske hovedstad, hvor to danskere har spillet sig vej til finalebordet ved Master Classics of Poker.

Rasmus 'Jungleras' Nielsen sidder med 576.000 chips på tredjepladsen, når kortene bliver delt til turneringens sidste hænder, der bestemmer, hvem der løber med førstepræmien på mere end fire millioner kroner.

Den danske pokerveteran Jan V. Sørensen ligger dog i den tunge ende af pokerfeltet med 278.000, hvilket er under average på 453.000 chips.

Finalebordet skydes i gang klokken 15.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere