Eastgate har skrevet historie

Den danske pokerspiller er som den første dansker nogensinde blandt de sidste to i verdens største pokerturnering

Ivan Demidov (t.v.) og Peter Eastgate (t.h) skal afgøre finalebordet i WSOP. (Foto: AP)
Ivan Demidov (t.v.) og Peter Eastgate (t.h) skal afgøre finalebordet i WSOP. (Foto: AP)

Pokerspilleren Peter Eastgate skrev danmarkshistorie søndag den 9. november. Her kom den unge fynbo nemlig som den første dansker nogensinde blandt de to sidste deltagere i verdens største pokerturnering, World Series of Poker.

Fra finalens begyndelse styrede Eastgate begivenhederne med hård hånd. Selv når han ikke var chipleader indretterede de andre spillere efter sig efter den spinkle dansker. Ganske symptomatisk for finalen var det også Isser - akkompagneret af utallige medrejsende danske fans - der smed de to sidste direkte modstandere ud, Ylon Schwartz og Dennis Phillips.

- Jeg er bare så glad, og nu skal resten af natten og dagen i morgen stå på afslapning, så jeg klar til finalen i morgen aften, siger Eastgate.

Finalemodstanderen, som Isser møder i morgen aften klokken 22.00 lokal tid, er russeren Ivan Demidov, der tidligere på året blev nummer tre ved World Series of Poker Europe.

En hård udfordrer, og Eastgate ved det bliver svært at snuppe den endelige sejr og førstepræmien på 9,1 millioner dollars.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere