Eastgate er heads up i Las Vegas

Danskeren er nu tæt på den helt store triumf i Las Vegas. Han har netop slået Dennis Phillips ud på tredjepladsen

Peter Eastgate er nu tæt på Danmarks største pokertriumf. Han er heads up i finalen ved verdensmesterskabet i poker, der spilles færdig tirsdag morgen dansk tid. (Foto: Pokernews.com)
Peter Eastgate er nu tæt på Danmarks største pokertriumf. Han er heads up i finalen ved verdensmesterskabet i poker, der spilles færdig tirsdag morgen dansk tid. (Foto: Pokernews.com)

Peter Eastgate har længe slået en massiv milepæl i den danske pokerhistorie, og nu har den fået endnu et stort hak.

Den unge dansker er nemlig heads up ved finalebordet ved World Series of Poker, og han sørgede selv for at slå Dennis Phillips ud på tredjepladsen.

Eastgate raiser fra small blind, og Phillips caller fra sin big blind.

Danskere fortsætte det aggressive spil og better 1.500.000 ud på floppet, der hedder knægt-fire-tre.

Efter kort betænkningstid går Dennis Phillips all in, og Eastgate caller med det samme.

Phillips har ti-ni, og er massivt bagud til det danske set i treere.

Ingen hjælp til Phillips, der efterlader Eastgate heads up med den stærke russer Demidov.

Pokerpause

De to tilbageværende spillere får nu en velfortjent pokerpause efter mere end 12 timers intens kortkamp. Pokerfighten fortsætter tirsdag morgen dansk tid.

ekstrabladet.dk følger pokerslaget tæt og er på jagt efter en kommentar fra den danske topspiller.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere