Kipster: Isser er favorit



Den danske pokerprof Jesper ’Kipster’ Hougaard er ikke i tvivl. Peter Eastagte kan tage sejren ved World Series of Poker, der bliver spillet i Las Vegas søndag

Nu går det løs. Peter Eastgate sætter sig søndag aften ned for at spille den vigtigste omgang poker i hans liv, når han spiller finalebord i W.S.O.P. (Foto: Pokerstarsblog.com)
Nu går det løs. Peter Eastgate sætter sig søndag aften ned for at spille den vigtigste omgang poker i hans liv, når han spiller finalebord i W.S.O.P. (Foto: Pokerstarsblog.com)

Las Vegas (Ekstra Bladet) Danske Peter Eastgate har alle muligheder for at tage førstepræmien i finalen ved World Series of Poker, der går i gang søndag klokken 18 dansk tid.

Det mener Issers pokerkammerat Jesper 'Kipster' Hougaard, der selv har to W.S.O.P.-sejre på sit poker-cv.

- Isser er en virkelig dygtig pokerspiller, der kan analysere sine modstandere i en sådan grad, at det er helt uhyggeligt. Det gør ham farlig, lyder det fra 'Kipster', inden han fortsætter:

- Oven i hatten har han over 18 millioner i chips, hvilket placerer ham på en fjerdeplads, inden finalen går i gang. Han har altså kraften til at kunne presse mange af de andre.

De hårde hunde

Men selv om vi håber på dansk triumf, så mener 'Kipster' ikke, at Eastgate er alene om favoritværdigheden.

- Ud over Peter er der tre andre, der kan blande sig i kampen om førstepladsen. Den første er russeren Ivan Demidov. Han spillede sig også frem til finalen i den europæiske del af World Series of Poker, hvor han blev nummer tre. At han også er med ved finalebordet i Las Vegas er rigtig flot. Demidov spiller god poker og skal ikke undervurderes. Han har 24,4 millioner chips og har dermed den tredjestørste stack ved bordet, siger den danske pokerspiller.

- Nu vi er i highstacks, så er chipleaderen Dennis Philips også farlig. Han har over 26 millioner chips, så han kan presse dem med færre chips, siger Jesper Hougaard.

Humørorienteret outsider

Som den fjerde kandidat til titlen, nævner Jesper 'Kipster' Hougaard – lidt overraskende måske – David ’Chino’ Rheem, der ligger nede i den tunge del af finalebordet som nummer syv.

- Rheems spil er meget humørorienteret. På toppen er han fabelagtig, mens hans bundniveau er meget lavt. Derfor skal man ikke afskrive ham. Hvis han får selvtillid ved bordet, bliver han uhyggelig, slutter Jesper 'Kipster' Hougaard af.

Peter Eastgates jagt på førstepræmien på over 50 millioner kroner kan følges live på en netradio fra søndag aften klokken 18. Følg pokerkampen her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere