Milliontriumf til onlinefænomen

Chris 'Moorman1' Moorman vandt endelig sin første store livetitel

Chris Moorman får pokalen overrakt af Mike Sexton og Vince van Patten, mens hans rail gør sig klar til fællesfoto. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)
Chris Moorman får pokalen overrakt af Mike Sexton og Vince van Patten, mens hans rail gør sig klar til fællesfoto. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)

Der findes ikke meget mange mere beundrede online-turneringsspillere end Chris 'Moorman1' Moorman. På forummet PocketFives er han nærmest ophøjet til pokergud.

Online er hans flid og resultater enestående.

Som den eneste spiller på forummet har han rundet $10 millioner i registerede onlinecashes (ikke at forveksle med overskud). Faktisk nærmere han sig $11 millioner og de nærmeste forfølgere har kun lige rundet $7 millioner.

20 Triple Crowns kan han prale af (tre sejre på tre forskellige netværk inden for en uge), nummer to på den liste har vundet 11.

Se også: Onlinefænomen slår sin egen rekord

Live har den helt store triumf glippet, selv om det er blevet til både EPT-finalebord, Aussie Millions-finalebord og to andenpladser til World Series of Poker ... den ene gav over en million dollar.

På listen over manglende pokermeritter kunne Chris Moorman fejre weekend efter at have sat kryds ved en af de helt store mangler, da det endelig lykkes at lande en af de helt store titler.



Forløsning for Chris Moorman, som har brugt sin ungdom på poker, men havde svært ved at få ram på den helt store titel. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)
Forløsning for Chris Moorman, som har brugt sin ungdom på poker, men havde svært ved at få ram på den helt store titel. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)


Til LA Poker Classic, en $10.000 World Poker Tour-turnering, som Gus Hansen i 2003 vandt allerførste udgave af, endte Moorman på toppen.

Udover den forløsende titel fulgte der også $1.015.460 med førstepladsen.

På twitter nøjes briten med at konstatere 'Endelig gjorde jeg det'.

Blandt finalebordets modstandere var også den franske skuespiller, sanger og indehaver af et WSOP-armbånd ($5000 Limit hold'em i 1998). Den franske chamør blev nummer fire og præsterede sin pokerkarrieres største cash.



Pengemæssigt var fjerdepladsen Patrick Bruels bedste pokerresultat. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)
Pengemæssigt var fjerdepladsen Patrick Bruels bedste pokerresultat. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)


Læs flere detaljer fra finalebordet i WPT's officielle blog

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere