Pokerfænomen udbygger sin egen rekord

Chris Moorman scorede sin 22. Triple Crown

Chris Moorman bliver tiljublet tidligere på året, da han på World Poker Tour vandt sin første store liveturnering. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)
Chris Moorman bliver tiljublet tidligere på året, da han på World Poker Tour vandt sin første store liveturnering. (Foto: Joe Giron/World Poker Tour)

Britiske Chris Moorman er et bæst, når det gælder onlinepokerturneringer.

Efter syv uger i Las Vegas til World Series of Poker befinder det britiske pokerfænomen sig p.t. i Vancouver i Canada og kan derfor igen spille onlinepoker.

Det fejrede han med sin 22. Triple Crown, som er en hædersbevisning opfundet af forummet pocketfives og uddeles for tre turneringssejre på tre forskellige netværk inden for en uge.

Med 22 pokerhattrick er Moorman i en klasse for sig.

Nummer to på listen er ungarnske Peter 'Belabacsi' Traply med 11 og på en delt tredjeplads finder man danske Mickey 'mement_mori' Petersen.

Se også: Milliontriumf til onlinefænomen

 

I pocketfives' forum skriver Chris Moorman, at det var hans hidtil mest stressende Triple Crown. 5. august vandt han en $82 hyperturbo på PokerStars til $4700 og en FTOPS-event på Full Tilt til $6200.

- Jeg havde seks dage til at vinde en turnering på et euro-site og kunne bare ikke lukke en. Det endte med min allersidste chance, der talte. På trods af at have fejlspillet en stor hånd på finalebordet, lykkes det mig at komme tilbage og vinde PokerStars.fr's Monday Night, hvilket var en meget lækker sejr, skriver Moorman.

Se også: Han er kongen af online-turneringer

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere