Barca-stjerne afslører spansk fodbolds skrappeste pokerspillere

— På landsholdet er der mange, som spiller godt, fortalte Gerard Piqué under European Poker Tour-turneringen i Barcelona

Gerard Piqué har flere gange spillet med i sideturneringer under EPT Barcelona - med hæderlige resultater til følge. I sit allerførste forsøg tilbage i 2011 blev han treer i en €5000-turnering. Foto: Neil Stoddart
Gerard Piqué har flere gange spillet med i sideturneringer under EPT Barcelona - med hæderlige resultater til følge. I sit allerførste forsøg tilbage i 2011 blev han treer i en €5000-turnering. Foto: Neil Stoddart

FC Barcelonas forsvarskrumtap Gerard Piqué har gentagne gange vist sine evner ved et pokerbord, når European Poker Tour har gæstet Barcelona.  

Under seneste udgave af den spanske pokerfestival blev fodboldstjernen treer i en €2150 no-limit hold’em hyper turbo-turnering til €31.700 og er de senere år dukket op uanmeldt, bare fordi han holder af spillet og ikke som led i en stor markedsføringskampagne som i holdkammeraten Neymar eller Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldos tilfælde.

Denne eftersommer blev han dog sponsoreret til highroller-turneringen, hvilket kastede en lille presseseance af sig, hvor Gerard Piqué talte poker og fodbold.

Her fortalte Barcelona-stjernen, hvor udbredt poker og spil er på både klub- og landshold, hvilket ikke er nogen kæmpe hemmelighed, hvis man ved en smule om professionelle fodboldspillere. Ikke desto mindre nægter mange klubber at associere sig med nogen for spil uden bold. 

Men blandt spanske fodboldspillere bliver der ofte spillet i omklædningsrummet. ‘Naturligvis uden penge’, hævede Piqué.

Den kan man så selv vælge, om man vil tro på.

Skal man tro Gerard Piqué, at der flere skrappe pokerspillere blandt spanske fodboldspillere.

— På landsholdet er der mange, som spiller godt. Folk som De Gea (Manchester United) og David Silva (Manchester City). Normalt spiller vi 15 mand, og det er altid de samme som vinder. Til slutrunder har vi meget tid på hotellet, og der har vi meget sjov med at spille, siger han.

Forsvareren er selv dygtig, men har ingen planer om at gøre pokeren til en karriere, når han bliver for gammel til fodbold.

— Jeg kan lide det som hobby og vil nok spille nogle turneringer, når jeg stopper. Men når man har en familie og børn, har man ikke tid til at flyve rundt over hele verden for at spille poker, siger han.

Gerard Piqué sammenligner fodbold og poker på denne måde:

— Følelsen af at spille poker er ligesom før en kamp. Selv om jeg har spillet 400-500 kampe, har du altid en følelse af lidt nervøsitet i maven, lidt af ‘hvad mon der sker’. For det ved man ikke, og det er det samme i poker. Du ved, hvordan du vil spille, men ikke hvordan kortene bliver, så du er nødt til at tilpasse dig den situation.

— Under en kamp skal man træffe en masse beslutninger på banen. Nogle er risikable. Andre er ikke. Det er det samme i poker. Du skal kontrollere den risiko.

— Hvis du er angriber, kan du tage meget risiko, for du har hele holdet bag dig, hvis du mister bolden. Hvis du er forsvarer eller målmand, er det anderledes. Tager du en risiko og mister bolden, koster det normalt et mål. Så det handler om at tage bestik af risiko.

Se også: Pokerbaben måtte nøjes med tre millioner

Se også: Neymar på succesfuldt Vegas-togt

Se også: Barca-stjerne svømmer blandt pokerhajer

Se også: Fodboldstjerner har også idoler

Se også: Efter OL-tab: Langrendstjerne i pokercomeback

Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Seneste i Poker
Mest læste i Poker
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen