Dansker tæt på stort poker-resultat i Vegas

Morten Mortensen blev nummer syv i event #27 til World Series of Poker

Her ses Morten Mortensen under DM i poker. Foto: Danske Spil Poker
Her ses Morten Mortensen under DM i poker. Foto: Danske Spil Poker

Man har skullet kigge rigtig godt efter i resultat-listerne fra de første uger af World Series of Poker (WSOP) for at finde danske cashes.

Ugunstige skatteregler sammenlignet med at blive i EU er den største faktor til, hvorfor så få danske pokerspillere bruger en sommer på Rio-kasinoet i Las Vegas.

For fem år siden nåede Morten Mortensen sit første finalebord i en WSOP-turnering - dengang blev det til en fjerdepldas.

Natten til lørdag havde den i London-bosatte gambler endnu et realistisk forsøg på at vinde et såkaldt bracelet.

Danskeren lå toer af 21 resterende på sidstedagen af event #27, en $3000 NL Hold'em 6-Max-turnering, som havde tiltrukket 959 spillere - herunder en del af pokerens skrappeste.

Morten Varbæk Mortensen - eller MortenVM, som danskeren hedder online - hører også til blandt eliten af turneringsspillere. Han nåede det uofficielle finalebord med syv spillere igen, hvor rejsen stoppede, da han forsøgte at isolere en anden shortstack.

Facit var, at Morten Mortensens 99 var skidt inde mod både TT og AK, og så var det farvel. Syvendepladsen udløser $53.569  - ca. 355.000 kroner - og garanti for en god sommer i Las Vegas ...

I skrivende stund med to spillere igen lå den britiske onlinelegende Chris Moorman til at vinde sit første WSOP-armbånd.

Se også: Dansk uheld før kæmpe finalebord

Se også: MortenVM scorer karrierens største check

Se også: MortenVM snupper WPT-highroller

Se også: Morten måtte nøjes med trøstepræmie

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere