Følg den danske pokerelite - med åbne kort

Her kan du følge afslutningen af Danske Spil MPT 2016

Danmarks største pokerturnering uden for København nærmer sig sin afslutning på Munkebjerg-kasinoet ved Vejle Fjord.

Her er den danske pokerelite samlet for at spille den anden udgave af turneringen med det mundrette navn Danske Spil Munkebjerg Poker Tour ...

Søndag blev 41 spillere reduceret til mandagens ni finalister.

Heriblandt danske pokerprofiler Henrik Hecklen, Thomas 'Kalle' Pedersen og vinderen af den store juleturnering på Munkebjerg Dennis Bjerregaard.

Chipleader ved begyndelsen af fjerdedagen er Mick Heder.

Med et buyin på 5000 kroner har deltagerne skabt en præmiepulje, hvor der er penge til bedste 27, og der venter 407.000 kroner til vinderen.

Han findes mandag, hvor finalen afvikles fra klokken 14.00.

Der streames fra turneringen med åbne kort og derfor med en halv times forsinkelse (dvs. fra klokken 14.30).

Som til det seneste DM er Dennis Krog og Rasmus 'Jungleras' Nielsen kommentatorer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere