Kærester vinder guld til poker-VM

Pokerparret Igor Kurganov og Liv Boeree vandt 'Tag Team'- turneringen til World Series of Poker

Liv Boeree og Igor Kurganov viser deres nye bling frem. Foto: WSOP
Liv Boeree og Igor Kurganov viser deres nye bling frem. Foto: WSOP

Holdkonkurrencen vendte tilbage til World Series of Poker-programmet sidste år og viste sig så populær, at arrangørerne valgte at tilføje en $10.000 Championship-udgave til sommerens program.

Det vindende hold var mere end et bare et hold, for highstakespilleren Igor Kurganov og den tidligere EPT-vinder Liv Boeree har også dannet par i en årrække.

Til sommerens første åbne WSOP-event slog de et felt fyldt med professionelle spillere, hvor blandt andre Daniel Negreanu, tidligere WSOP Main Event-vinder Martin Jacobsen og JC Trans hold også nåede finalebordet.

- Det er i sandhed en turnering, hvor jeg er mere lykkelig for de to bracelets, end hvad vi vinder. Folk siger altid, at de hellere vil vinde et armbånd, men her er forholdet mellem armbånd og penge bedre end sædvanligt, siger Igor Kurganov til WSOP.com.

Sejren udløste $273.964 til deling, men et guldarmbånd til hver deltager på holdet. Begge er yderst profilerede spillere uden tidligere at have vundet en turnering under WSOP.

Et tag-team hold bestod af to-fire spillere, hvor alle skulle spille mindst en fuld omgang ved bordet og betale blinds.

Liv Boeree spillede hele dag et, og Igor Kurganov tog sig af dag to, mens russerens kæreste spillede en anden WSOP-turnering, og hans store cashgame ikke blev til noget.

Russeren tog sig også af finalebordet af en simpel årsag:

- Jeg er okay, men han er den bedste. Han er en bedre spillere og tænker dybere, så det giver bedre mening, at han spillede mere, siger Liv Boeree.

Halvdelen af førstepræmien på $273.964 donerer de til 'Raising for Effective Giving'. En velgørenhed, som de har været med til at stifte, hvor primært pokerspillere donerer en procentdel af deres indtægter til forskellige velgørende formål.

Blandt de mere celebre spillere i turneringen var den amerikanske guldfisk Michael Phelps. Han er en passioneret pokerspiller, og den mest vindende atlet i OL-historien var på hold poker-proerne Antonio Esfandiari, Brian Rast og Jeff Gross.

De forlod dog turneringen med tomme lommer.

Se også: Pokerprofessor topper Europas dyreste turnering

Se også: 'Bæstet' når ufattelig highroller-bedrift

Se også: Pokerbaben måtte nøjes med tre millioner

Se også: Det tog kun 15 år: Canadisk kvinde skriver pokerhistorie

Se også: Er hun pokerens bedste babe?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere