Skidt timing: Fik kun lille andel af milliongevinst

Tony Dunst havde blot 15 procent af sin andenplads i Aussie Millions

Tony Dunst måtte nøjes med 150.000 australske dollar ud af sin gevinst på en million. (Foto: PokerStarsblog)
Tony Dunst måtte nøjes med 150.000 australske dollar ud af sin gevinst på en million. (Foto: PokerStarsblog)

Da spillerne nåede finalebordet af Aussie Millions i Melbourne, var den store historie, at spilleren med næstflest chips havde været tæt på slet ikke at spille med.

Tony Dunst mistede en af sine to $5000-chips, som skulle bruges på indskuddet, og var så sur på sig selv, at han var klar til at hoppe på første fly væk fra Australien.

Hans backer og kammerat Mike McDonald overtalte ham til at spille med alligevel på et totalt freeroll, hvor den canadiske highroller havde 85 procent, og Dunst fik 15 procent, fortæller han til PokerNews.

Hvorefter den amerikanske World Poker Tour-vært og pokerspiller går hen og laver karrierens uden sammenligning største turneringsresultat med en andenplads til en million australske dollar.

Efterfølgende måtte han pænt aflevere 850.000 dollar af gevinsten.

- Normalt har jeg omkring halvdelen af mig selv i turneringer. Jeg tror aldrig, jeg har haft så lille en andel i nogen turnering. Der var lidt sådan, at vi smider bare chipsene ind, fuck det.

- Hvis en situation var på grænsen, kaldte jeg for det meste, så nogle kort, og sådan endte det, siger Dunst.

Se også: Et mis-klik til 6,5 millioner

I et interview med PocketFives fortæller vinderen Ari Engel, at han nærmest tiggede om at lave en deal, fordi penge-springet mellem nummer et og to var så stort, og han følte sig uden for sin komfort-zone.

Men Tony Dunst' backer havde ingen interesse i at lave en deal. Mike McDonald ville gamble med sin investering.

Se også: Onlinehajens største triumf

Michael 'Timex' McDonald (tv) fik mest ud af kammeratens andenplads. (Foto: Neil Stoddart)
Michael 'Timex' McDonald (tv) fik mest ud af kammeratens andenplads. (Foto: Neil Stoddart)
 

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere