Theo: Når man taber med vilje

Opvarmningen til World Series of Poker blev spenderet med velgørenhedspoker, hvor straffen for at vinde store puljer var ubærlig ...

Gæt hvem der er den afslappede trommeslager. (Privatfoto)
Gæt hvem der er den afslappede trommeslager. (Privatfoto)

Så er første uge i Las Vegas ved at være overstået, og Main Event er i gang, men min optræden i verdens største turnering skipper vi let og elegant over her.

Indtil videre har alle dage med undtagelse af to lignet hinanden. Jeg står op kl. ca. 05.00 og sætter mig så ned og spiller cashgame, indtil jeg bliver træt ved ca. 16-17-tiden. Hvorefter jeg kæmper imod et jetlag og bare holder mig vågen indtil kl. 22.

To dage har dog været anderledes.

Jeg havde fornøjelsen af at være med til Chad Browns memorial charity-turnering, som var en anderledes oplevelse. Fordi alle rebuys nu går ubeskåret til velgørenhed, bliver der spillet meget afslappet. En fyr på vores bord kommer på den geniale ide, at hvis man vinder en pot på over 4000, skal man drikke et tequila shot.

Nu får jeg stort set tømmermænd, hvis jeg bare kigger på et shot, og når du så samtidigt synes, at snaps smager som hyldeblomst sammenlignet med lunken tequila, er det ikke ligefrem klodens fedeste ide, han er kommet op med.

På den anden side skal jeg ikke ødelægge festen, da alle ved bordet på mærkværdig vis synes, det er en glimrende ide. Jeg klapper ikke ligefrem i hænderne, da shotsene kommer på bordet, og det viser sig, at det er voksen udgaven i form af det, jeg vurderer er ca. seks cl. Efter jeg havde fået mit første shot, gik taktikken nu fra at prøve på at vinde turneringen til bare at undgå at få et eneste shot mere.

Jeg præsterede at smide topset til en all-in, fordi jeg ikke kunne overskue et til af de gigantiske shots. Prøvede ellers at holde potten under 4K, men tossen blev ved med at bette. Havde dog stadig en fantastisk aften, og aftenens højdepunkt for mig blev, da årets vinder af American Idol kom til vores bord, hvor han sad til højre for mig.

Gutten elskede tydeligvis poker, så han kom i et gigantisk dilemma, da han helt åbenlyst skulle tisse, men alligevel holdt den 20 min, fordi han var meget bekymret for, hvordan hans trommeslager ville forvalte formuen af chips. Til sidst kunne han ikke holde den længere, og imens han løb imod toilettet blev trommeslageren informeret om kun at spille giganthænder.

Den plan fulgte vores standin … i hånd et. Problemet kom i hånd to, hvor han så kom all-in. Nick  kom løbende ude fra toilettet, imens vores standin vender sig om og informerer Nick om, at han er all in, hvorefter Nick stejler som en anden enhjørning, imens han skriger "WHAAAAAAT!!!!!"

Det var så, hvor jeg faldt af stolen af grin, fordi jeg kom til at vippe for meget baglæns. Han fik købt sig ind igen, og vi havde en fantastisk aften. Nu snakker jeg måske en smule i forvejen, men kan informere om, at det i hvert fald ikke bliver mindre sjovt, efter jeg har fået et par gigantiske shots plus to øl, og jeg var ikke den eneste, der havde noget på hjertet ved det bord, så det blev langt fra kedeligt. En anderledes opvarmining til WSOP.

Udsigten fra loungen på Palms mod Rio og The Strip. (Privatfoto)
Udsigten fra loungen på Palms mod Rio og The Strip. (Privatfoto)
 

Forleden var jeg også med til åbningen af PokerStars Lounge, som ligger på Palms-hotellet og har åbent under hele Main Event. Ind i Fantasy Tower og op på 27. etage, hvis du er herovre og keder dig. Mærkværdigvis var jeg ikke den eneste deroppe og faldt som sædvanligt i snak med to af mine favoritter fra holdet. Andre Akari og Chris Moneymaker.

Dagen efter var der Vegas Cup i fodbold og Andre manglede spillere til Team Brazil, så Chris var udtaget. Hvis Chris skulle med og kunne gøre en forskel, mente jeg umiddelbart, at jeg ville være en forstærkning, så jeg fik snakket mig selv på holdet. Det samme gjorde Peter Eastgate, da han hørte om det om aftenen.

En topatlet i hans prime. (Privatfoto)
En topatlet i hans prime. (Privatfoto)
 

Så dagen efter er vi tre topatleter klar til at hjælpe Brasilien til at vinde den famøse Cup. Dagens højdepunkt udspillede sig for Peter og jeg seks minutter inde i kamp et, da Chris kommer spurtende og falder over sine egne ben, så han glider hen af kunstgræsset med snotten forrest. Der ved man, det bliver en god dag.

Vi startede med at få en røvfuld af russerne, men derefter spillede vi os op. Når vi så var kommet nok foran, kom Chris også ind og fik det ene eller to minutter, han kunne holde til, inden han skreg på udskiftning igen. Fik gigantisk lir på at spille ham i pressede situationer, så han skulle kæmpe for bolden.

Peter og jeg smuttede efter semifinalepladsen var på plads, da vi var rigeligt med spillere, og da det skete, gik de så hen og vandt det hele. Fed dag og fedt set up. George Danzer, Chris Moorman og Moneymaker på en fodboldbane er intet mindre end guld værd.

Theo

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste

Skærm

Hent flere