Danskerne til Thailand trods uro

Cirka 850 danskere flyver i løbet af næste uge til Thailand, selvom lufthavne i Bangkok er blokeret af demonstranter. De lander i bare Phuket i stedet for

Danskerne lader ikke ferieplanerne forstyrre af en smule kontrovers i lufthavnene i Thailands hovedstad, Bangkok. I stedet tager de flyet til Phuket og fortsætter i busser eller bil til den endelige feriedestination.

- De gæster, der skulle til Bangkok i morgen, flyver vi til Phuket, hvor vi har fået tilladelse til at lande. Der har vi transport med busser op mod Bangkok, så vi sørger for, at folk kommer de steder hen, som de har købt til, fortæller salgsdirektør i Star Tour Stig Elling. Star Tours jumbojet flyver 530 rejsende til Phuket i stedet for lufthavne i Bangkok.

MyTravels kunder kan også sagtens nyde ferien, mens thaierne gør oprør mod deres styre med en blokering af to lufthavne i Bangkok. MyTravel har nemlig kun flyvninger til Phuket med deres eget flyselskab Thomas Cook Airlines, så 323 danskerne kommer ufortrødent ned i varmen med MyTravel på onsdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer