Bangkok: Her er de farlige steder

Thailands hovedstad Bangkok er ramt af store demonstrationer, der kan være voldelige. Se stederne, du skal holde dig fra

Der er især tre steder, du skal holde dig fra. (Foto: AP)
Der er især tre steder, du skal holde dig fra. (Foto: AP)

BANGKOK (ekstrabladet.dk) Thailand er kendt som et utrolig fredeligt og turistvenligt land, og dets hovedstad Bangkok er ingen undtagelse. Smukke templer, flotte hoteller, spændende gadekøkkener, billig shopping, og en stor flod dominerer hovedstaden med omkring 10 millioner indbyggere.

Dog er der tre områder i byen, man i øjeblikket skal holde sig fra som turist på grund af de store demonstrationer, som de seneste dage har udviklet sig voldeligt.

- Det gamle Government House (Regeringssædet), som på Thai hedder Rathasapa. Det er der, hvor ministrenes kontorer lå, indtil de blev besat i maj. Government House ligger bagved Dusit Zoologisk have og er stadig besat.

Det skal ikke forveksles med Parlamentet, som svarer til det thailandske folketing.

- Alle ministerierne har lavet nødkontorer i Don Muang, den gamle lufthavn nord for Bangkok. De nye kontorer besatte demonstranterne i sidste uge. Det område skal man også holde sig fra.

- Lige nu skal man holde sig væk fra Bangkoks lufthavn, hvis navn er Suvarnabhumi, men som også bliver kaldt Bangkok International Airport. Demonstranterne har indtaget lufthavnen, der er voldsomme sammenstød mellem PAD demonstranterne og politiet, og al flytrafik er stoppet.

Torsdag eftermiddag blev Bangkoks lufthavne erklæret i undtagelsestilstand. Læs mere i linket til højre herfor.

0 kommentarer
Vis kommentarer