Direkte fly fra Göteborg til New York

For første gang i 30 år bliver det atter muligt at flyve direkte fra Göteborg til USA. Delta åbner en rute til New York

Det amerikanske flyselskab Delta Airlines etablerer til sommer en direkte flyrute imellem Göteborg og New York.

Det bliver første gang i henved 30 år, at der er direkte passagerfly imellem Göteborg og USA, siger Annika Hilmersson, informationschef i Landvetter-lufthavnen i Göteborg.

Da Landvetter blev taget i brug i 1977, fløj SAS direkte fra lufthavnen til USA, men ruten blev nedlagt efter et par år. Siden da har der kun været direkte fragtfly.

Delta vurderer, at der er god basis for en direkte rute og henviser til, at omkring 150 svenske virksomheder er repræsenteret i New York, mens omkring 900 amerikanske virksomheder er i Sverige.

0 kommentarer
Vis kommentarer