TV: Ti år efter mordet på taxa-Torben - her gemmer Jaguar sig

Har ændret navn og gemmer sig i Sudan

Det er forbundet med stor fare og risiko for fængsling at være journalist i Sudan. Se her hvordan Jagten alligevel går undercover i det muslimske diktatur for at finde Jaguar. (Foto: Ekstra Bladet/Jagten)

Siden den 26. marts 2005 har dansk politi intenst jagtet morderen, der stod bag et af det mest bestialske drab i Danmarkshistorien. Mordet på den 46-årige taxachauffør Torben Vagn Knudsen, hvis ligdele lå spredt rundt i indre København.

Krimi Alt om 'Jaguar'-drabet: Sådan blev Torben parteret

Ekstra Bladet og TV3, der står bag dokumentar-serien ’Jagten’, kan nu afsløre, at den formodede morder, Ahmad Numan Issac Rahma, bedre kendt som Jaguar, befinder sig i sit gamle hjemland Sudan i Afrika.

Gennem intens og farlig research i det islamistiske diktatur lykkedes det både at finde frem til Jaguar’s nye identitet, og hvor han skjuler sig.

Den myrdede taxachauffør, Torben Vagn Knudsen. (Politifoto)
Den myrdede taxachauffør, Torben Vagn Knudsen. (Politifoto)
 

Har købt nyt navn
Ifølge de officielle sudanesiske dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddende af, kan man se, at Jaguar får ændret sit navn kort efter flugten fra dansk politi ender i den sudanesiske hovedstad Khartoum.

Navnet Ahmad Numan Isaac Rahma er nu ændret til Ahmad Alqaman Issac, og der er fjernet både foto og familiedata fra dokumentet.

- Hvis du betaler en korrupt politimand her i Afrika, vil han kunne gøre det for 200 US dollars (1300 kroner, red.), fortæller den mand, der har skaffet Jagten-redaktionen adgang til det officielle sudanesiske dokument. Han ønsker af hensyn til sin sikkerhed ikke at stå frem.

Interaktivt element

Ahmed Numan Isaac Rahma - bedre kendt som 'Jaguar' - er efterlyst over hele verden. (Privatfoto) Krimi Jaguar tæt på at blive anholdt: Var kun få sekunder foran politiet

Der er dog vigtige oplysninger, som Jaguar ikke har formået at få ændret. Både hans fødselsdato og indrejsedato til Danmark er stadig den samme. Det samme er hans pasnummer, som dansk politi også er i besiddelse af.

- Jeg kan bekræfte, at det er hans pasnummer, som vi kender til, siger drabschef i Københavns Politi, Jens Møller Jensen, der også genkender adressen, hvor Jaguar holder sig skjult nu.

 

Politiet: Svær at få udleveret
- For mig ligner det den adresse, som vi kender fra hans indfødsretssag i Danmark. Og hvis det er rigtigt, er der ikke noget mystisk i, at han har taget ophold der, siger Jens Møller Jensen, der dog ikke tror på, at dansk politi får Jaguar udleveret til dansk retsforfølgelse.

Krimi Fire mistænkte mordere på flugt fra Danmark

- Han er jo efterlyst internationalt, så man vi så håbe, at han bliver anholdt et sted i et land, der har udleveringsaftale med Danmark. Det har Sudan ikke, siger Jens Møller Jensen.

Dokumentaren ’Jagten på en Morder’ bliver sendt i aften klokken 20 på TV3.

Grafik: Mikkel Lund
Grafik: Mikkel Lund

Drabschef: Så brutalt var mordet på Torben

Den 26. marts 2005 glemmer den daværende drabschef i Københavns Politi ikke lige foreløbig.

- Det er en af de mest spektakulære sager, jeg har været med i, siger den nu pensionerede drabschef Ove Dahl.

En lille dreng finder en menneskearm og to ben i en plasticpose i Klerkegade i indre København. De næste dage dukker endnu en arm, en krop og et hoved op.

- Vi fik samling på stumperne, lagt dem ud og kigget på det. Og så lagde vi det der ’menneske-puslespil’, siger Ove Dahl.

Det viser sig hurtigt, at ligdelene tilhører den 46-årige taxachauffør Torben Vagn Knudsen. Taxachaufføren har tidligere på natten mødt Jaguar og hans ven Jared Heller på Andy’s Bar i Gothersgade. Senere ender de i Jaguar’s lejlighed i Adelsgade godt 300 meter fra baren.

I den lille lejlighed i Adelsgade bliver Torben Vagn Knudsen parteret i seks dele ved hjælp af store køkkenknive og en stor sav. De to venner Jaguar og Jared rengør lejligheden og stikker af fra gerningsstedet.

Jared melder sig selv til politiet seks dage efter en større menneskejagt. Og i retten siger amerikaneren, at han sov i lejligheden, da han pludselig hørte skrig og bankelyd fra badeværelset:

’Der var blod udover Torben, og der var tale om meget blod (...) Jaguar havde allerede skåret det ene ben og begge arme af liget.’

Politiet kan ikke få Jared Heller dømt for mordet. Han får 4 måneders fængsel for usømmelig omgang med lig, Jared Heller bliver også udvist af Danmark i fem år.

Den tidligere drabschef Ove Dahl er stadig i tvivl om Jared Heller’s forklaring i retten:

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at han ikke vidste, eller var med i det der foregik, siger Ove Dahl.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen