Drømmer kvinder om englepik?

Hej Joan
Begrebet 'englefisse' er nok mest beregnet på de erotiske drømme mænd kan have, hvor de drømmer sig til orgasme eller lignende.

Men findes begrebet ikke for kvinder? Siden jeg har været teenager (er nu 52), har jeg haft erotiske drømme, mens jeg sover, hvor jeg drømmer så intenst, at jeg kommer tættere og tættere på orgasme, og også får det, i drømme.

Jeg kan jo mærke, hvor våd jeg er, når jeg vågner. Jeg vågner også af og til midt i orgasmen, og den foregår også i virkeligheden, ikke kun i drømme, og det uden jeg fysisk har fat. Ved du, hvor udbredt det er, eller om det evt. har et 'kvindenavn'?

Venlig hilsen Linda N

Kære Linda N
Åh hvilken skøn tilstand det er at have erotiske drømme og få en orgasme foræret, helt uden at gøre noget selv.

Jeg kalder det for en liderlighedsorgasme, fordi det er tankerne, der alene skaber værket. Men findes der et 'rigtigt' ord for sådan en orgasme? Nej, ikke så vidt jeg ved.

Ordet 'englefisse' er et slang-ord for spontan natlig sædafgang hos unge mænd. En sædklat på lagnet, eller på maven, er jo et synligt bevis på, at der er sket et eller andet mystisk, mens en natlig orgasme hos en kvinde ikke kan fremvise det store og flotte bevis-matriale. Og så er der ingen grund til at den har et navn.

Men nu har vi jo muligheden for at give den oversete orgasme lidt status. Hvad synes du, den skal hedde? 'Englepik-orgasmen'. Eller 'Guds glans-orgasmen?' Og jo, det sker heldigvis for os alle en gang imellem.

Men jeg har hørt mange kvinder klage over, at de har den dejligste drøm, hvor de er lige ved at komme, og alt er så deeeejligt, men så ændrer drømmen sig pludseligt, og orgasmen udebliver. Det er næsten ligeså slemt, som når vækkeuret ringer.

Mange smil og sov sødt fra Joan











0 kommentarer
Vis kommentarer