Han tænder på ammesex

Hej Joan
Jeg har en mand, som er vildt fascineret af bryster. Han er mand på alle måder, og det tænder mig vildt.

Nu har han lige fortalt mig, at han glæder sig til, jeg bliver gravid, så han kan smage på min brystmælk. Jeg må indrømme, at det var som at få en spand vand kastet i hovedet. Min store, stærke machomand vil have bryst. Altså helt ærligt.

Jeg har talt alvorligt med ham om det, og han vil gerne ammes. Han er ikke til bleer og den slags overhovedet, det tænder ham overhovedet ikke. Han siger, at han vil føle sig tættere knyttet til mig, end han nogensinde har været med en anden kvinde. Og han tænder på det, men det er altså mest pga. det med trygheden.

Jeg vil gerne gøre det for ham, men er det normalt? Jeg har ofte hørt om andre mænd, der også tænder på brystmælk. Jeg forstår det ikke.

Venlig hilsen den undrende

Kære undrende
Når din mand siger, at han har en fantasi om, at han gerne vil ammes, nu da muligheden snart er der, betyder det ikke, at han fra nu vil springe ud som infantalist (voksenbaby).

Han forestiller sig bare, hvor herligt det må være at ligge ved din store og varme barm og være lille og overgivende. Til daglig er han stor og stærk, og det er han sikkert også god til at være i sengen, men for at få balance og udleve alle sider af sig selv, vil det i en periode virke dragende at eksperimentere med det modsatte.

Jeg synes, at han er modig, at han så åbenlyst tør udtrykke sin lyst og fantasier. Mange mennesker med en stærk-fyr - eller stærk-pige-personlighed har umådelig svært ved at smide den høje status og gå ned i lille-rollen, fordi det kan være meget sårbart at smide sit skjold

Men din mand gør det, og det må også have noget med din måde at rumme ham på. Han er tryg hos dig og har tillid til, at du ikke griner af ham, når han kommer med nye ideer, for ellers havde han holdt sine fantasier for sig selv.

Jeg synes, at du skal fortsætte din dejlige rummelighed og allerede i dag invitere ham til at 'amme' dit bryst, mens du giver ham omsorg og kærlighed. Fem minutters bryst-kærlighed om dagen ville gøre mange stærke mænd salige.

Kærligst Joan

0 kommentarer
Vis kommentarer