Gør det på amerikansk

Sex på hjul: Amerikansk dækker over sex, hvor manden sidder ned, og kvinden sidder på hans skød med ansigtet mod ham - samme stilling, som man bruger på forsædet af en bil

Da denne uge står i USA's tegn, er det oplagt at gøre det på amerikansk - nemlig i en bil. (Foto: All over press)
Da denne uge står i USA's tegn, er det oplagt at gøre det på amerikansk - nemlig i en bil. (Foto: All over press)
Hele ugen har vores blikke været rettet intenst mod USA. Nu hvor forløsningen er kommet, og vi – eller rettere amerikanerne – har fået Barack Obama som præsident, kan vi fejre det med en anden forløsning: amerikansk sex.

Hvor fransk står for oralsex og græsk for analsex, dækker amerikansk over sex, hvor manden sidder ned, og kvinden sidder på hans skød med ansigtet mod ham – samme stilling, som man bruger på forsædet af en bil. Så spænd sikkerhedsselen og kør ud i efteråret.

– Det er for koldt til at have sex udendørs, men bilen repræsenterer det samme som sex i en skov eller på en strand. Man kan køre, hvorhen man vil, og det står for frihed og leg, siger Joan Ørting.

– Det kan godt være lidt klodset og trangt, men det er dejligt uperfekt. Man vælter rundt med bukserne om anklerne og støder måske ind i gearstangen, men det er sjovt.

Lidt forbudt og frækt
Mange hemmelige elskende mødes i en bil og kører til et sted med udsigt. Og for amerikanske teenagere er bilen nærmest en rullende seng. Her kan de være i fred for nysgerrige forældre.

Det er den følelse af at gøre noget, som er lidt frækt, hemmeligt og forbudt, man kan skabe i sin bil. Uanset alder er det teenageren, der vælder op i en, når man sidder i en lille kasse på fire hjul og er helt alene med sin partner.

Lad ham være passiv
– Man føler sig ikke helt sikker på, at der ikke kommer nogen forbi. Samtidig har man sit eget lille rum, en boble, hvor der kun er ’dig og mig’. Man kan høre musik, se på udsigten eller køre ud i natten og parkere et sted i mørket, hvor den eneste belysning er det røde lys fra instrumentbrættet.

– Nogle mænd har nærmest et passioneret forhold til deres bil. Når de pudser den, er de mere inderlige, end når de kærtegner deres kæreste. Og når de sidder bag rattet, føler de sig som essensen af ’den rigtige mand’.

– Så hvis lidenskaben for biler kombineres med liderlighed, kan det ikke blive større, mener Joan Ørting.

– Hvis man vil give en mand en gave, skal man forføre ham i bilen. Det er et godt sted at tage initiativet og lade ham være den passive.

Rør ved bulen
– Han sidder med hænderne på rattet, og det er kvinden, der styrer, hvad der skal ske, uden at han kan gøre noget. Hun lader hånden kærtegne bulen i bukserne, begynder at give ham et blowjob eller rører ved sig selv. Men få ham lige til at køre ind på en rasteplads, når det bliver for hedt.

– Det er så ungdommeligt og spontant at gøre sådan noget, og et par bliver glade ved tanken om, at ’så svingede vi lige ind på en parkeringsplads og havde sex på vej til mosters fødselsdag’. Og det er altid godt for et parforhold at samle på gode minder.

– Men mindre kan også gøre det. En tur på bagsædet i en taxa, hvor man kysser dybt og glæder sig til at komme ud af vognen og ind i soveværelset, er også et lille forspil i sig selv.

Hvis mandens lidenskab for biler kombineres med liderlighed, kan det ikke blive større

0 kommentarer
Vis kommentarer