Orgasmeguru: Elsk med alle

- Jo flere du har sex med, desto bedre, siger den amerikanske ekspert Betty Dodson, der selv har haft sex med flere hundrede mennesker

Kode-ordet for et godt sexliv og en frodig seksualitet er onani. Det er det vigtigste overhovedet. Onani er en livslang kærlighedsaffære, vi har med os selv. (Modelfoto: Lobo Press, Int.)
Kode-ordet for et godt sexliv og en frodig seksualitet er onani. Det er det vigtigste overhovedet. Onani er en livslang kærlighedsaffære, vi har med os selv. (Modelfoto: Lobo Press, Int.)

Den amerikanske sexguru Betty Dodson har undervist kvinder om onani og orgasmer siden 1973. I en alder af 78 er hun stadig på farten for at udbrede sit budskab: Tag ansvar for jeres egen seksualitet.

Denne uge er dronningen af ’self-loving’ i København for at undervise et hold danske sexologer – og for at udbrede budskabet om at dyrke sex, onani og orgasmer med samme seriøsitet og ildhu som sit arbejde eller en passioneret hobby.

En af Bettys pointer er: Jo flere partnere du har, desto bedre.

I seng med hundreder
- Jeg var aktiv, da den seksuelle revolution startede, så jeg har bogstavelig talt haft sex med flere hundrede mennesker. Og når man har sex med en hel masse, får man en ide om, hvad det hele handler om.

I dag har man måske kun sex med en håndfuld i sit liv. Og det er måske kun middelgode elskere, så nu er det vigtigere end nogen sinde før selv at tage hånd om sine orgasmer, siger Betty Dodson.

- Det er det samme med mad. Du bliver gourmetekspert af at læse en masse kogebøger, lave en masse mad og spise på en masse restauranter. Det handler om erfaring.

Monogami virker ikke
Betty Dodson er kæreste med Eric Wilkinson på 30. Selv om de har været sammen i ni år, betyder det ikke, at de holder sig fra andre partnere.
- Monogami er ikke godt for mig. Jeg prøvede at leve monogamt i syv år, men det duer ikke for mig.

Hun råder kvinder til at være nysgerrige og eksperimentere med det, de kan lide.

Gennem sine workshops har hun trænet tusindvis af kvinder i at onanere og få dybere og mere intense orgasmer.

Alle kan få orgasme
For sex er en kunstform i Dodsons univers.
- Alle kan få en orgasme, hvis de bruger tid på at røre ved deres lille kusse. Men der er visse teknikker, som kan gøre det bedre. Man kan altid gøre sine orgasmer bedre. Jo mere du ved om sex, desto mere vil du nyde det.

Der er dog håb for de mennesker, der ikke orker at skifte sexpartnere, eller som har svoret kæresten evig troskab. Først og fremmest handler det om at samle viden.

Viden er sexet
- Tal med dine veninder, se mine dvd’er om onani og orgasmer, læs bøger, køb massageapparater og sexlegetøj. Viden er kodeordet. Hvis du vil rejse - køb et kort.

Hvis du vil lave mad - køb en kogebog. Det samme gælder sex.

Betty Dodson er en stor tilhænger af sexlegetøj. Hun har selv designet forskellige massageapparater, som kan købes på hendes hjemmeside.
- Hvis du vil nøjes med hænderne, er det fint med mig, men sexlegetøj er fantastisk at bruge – med og uden partner.

Selv-loving kodeordet
Begrebet ’self-loving’ er Bettys eget.

Kode-ordet for et godt sexliv og en frodig seksualitet er onani.

- Det er det vigtigste overhovedet. Onani er en livslang kærlighedsaffære vi har med os selv. Det er årsagen til, at man kan svare, hvis en partner spørger: Hvad kan du lide. Det er selve måden at lære at elske sig selv på.

De der vil vide mere om Betty Dodson, onani-teknikker og forskellige former for orgasmer, kan klikke sig ind på Dodsons hjemmeside: bettydodson.com

1 af 2 Betty Dodson har undervist kvinder i onani og kunsten at få en god orgasme de sidste 40 år. I denne uge besøger hun Danmark for at give sin viden videre til et hold danske sexologer. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Kode-ordet for et godt sexliv og en frodig seksualitet er onani. Det er det vigtigste overhovedet. Onani er en livslang kærlighedsaffære, vi har med os selv. (Modelfoto: Lobo Press, Int.)
0 kommentarer
Vis kommentarer