Har du spændingshovedpine? Eller tinnitus?.... Så er du psykisk syg

Mere end 300.000 danskere med fysiske sygdomme bliver sendt i psykiatrisk behandling og erklæret psykisk syge - og det er livsfarligt, advarer flere eksperter

Lider du af spændingshovedpine, risikerer du at få stemplet funktionel lidelse og komme i psykiatrisk behandling (Foto: Jesper Stormly Hansen).
Lider du af spændingshovedpine, risikerer du at få stemplet funktionel lidelse og komme i psykiatrisk behandling (Foto: Jesper Stormly Hansen).

Er det velfair, at fysiske sygdomme bliver behandlet som en psykisk lidelse? Deltag i debatten på facebooksiden 'Er det velfair' eller send en mail til erdetvelfair@eb.dk.

Har du irritabel tyktarm, uforklarlige smerter i leddene, eller er du abnormt træt hele tiden? Så kan du være blandt de seks procent - svarende til 330.000 - danskere, der ifølge Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er psykisk syge.

De har taget en lang række WHO-anerkendte fysiske sygdomme, som man ikke kender årsagen til, og som er svære at diagnosticere, og samlet dem under navnet funktionelle lidelser - eller body distress syndrome.

- Diagnosen er i mine øjne en kræftknude i sundhedssystemet, som skal stoppes. Og den er så lemfældig, at man tror, det er løgn. Behandlingen af patienterne er faktisk ikke-eksisterende, for de får en psykiatrisk behandling for en fysisk sygdom, fortæller praktiserende læge Stig Gerdes, der i går talte ved en høring om problematikken på Christiansborg.

Se også: Er vi for grådige, dovne og egoistiske?

- Det er overflødigt og fuldstændig udokumenteret. Vi har en række sygdomme, der er anerkendt af WHO som fysiske lidelser, men med at snuptag bliver danske patienter nu gjort til psykiatriske tilfælde, siger lægen, der kalder diagnosen for ’en skraldespandsdiagnose’, og understreger:

- WHO har ikke anerkendt nogle af de her sygdomme som værende psykiske lidelser. De har tværtimod afvist det.

Vagthund Charlotte lider af kronisk træthedssyndrom: Man bliver desperat, når man bliver erklæret psykisk syg



- Jeg forstår ikke, at det kan lade sig gøre, at jeg kan blive presset ud i behandling for noget, jeg ikke fejler, siger 38-årige Pernille Bach, der har haft kroniske smerter og været på kontanthjælp i halvdelen af sit liv. (Foto: Ernst Van Norde) Vagthund Pernille har fibromyalgi: Jeg har en fysisk sygdom - jeg er sgu ikke psykisk syg

Det kan få fatale følger

Og farerne ved at tilskrive smerter i nakke, ryg eller mave, at den er gal i hovedet, er til at få øje på:

- Vi kan komme til at overse alvorlige sygdomme, fordi man - hvis først en patient har fået en psykiatrisk diagnose for deres symptomer - ikke lytter til, hvad de siger om deres smerter. Det kan ende helt fatalt, siger Stig Gerdes.

Se også: Danskerne er dyre og dovne

- Det største problem er mistro og manglende anerkendelse i forhold til deres besværligheder - og så den afmagt, som kommer ved ikke at blive anerkendt. Den afmagt forværrer patienternes sygdom, mener pensioneret læge Ellen Ryg Olsen, der har arbejdet med socialmedicin det meste af sit arbejdsliv.

- Jeg forstår ikke, at det kan lade sig gøre, at jeg kan blive presset ud i behandling for noget, jeg ikke fejler, siger 38-årige Pernille Bach, der har haft kroniske smerter og været på kontanthjælp i halvdelen af sit liv. (Foto: Ernst Van Norde) Vagthund Pernille har fibromyalgi: Jeg har en fysisk sygdom - jeg er sgu ikke psykisk syg

I økonomisk klemme
Selv om diagnosen funktionel lidelse med ét sætter en stopper for patienternes rundtur i sundhedsvæsenet efter et svar på deres problematiske sygdomme, betyder den dog, at fastholdelsen i det kommunale ydelsessystem først lige er begyndt.

For da en funktionel lidelse er en psykisk sygdom, vil behandlingsmulighederne aldrig være udtømt - modsat fysiske sygdomme, hvor invaliditetsgraden kan påvises og være stationær.

Klinisk professor Per Fink er leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (Foto: Kåre Viemose) Vagthund Professor: Der er masser af dokumentation

Det betyder, at patienterne har ekstremt svært ved fx at få tilkendt førtidspension. De skal presses ud i kognitiv terapi, mindfulness, i nogle tilfælde på psykofarmaka og troppe op til utallige møder på kommunen, hvor de igen og igen skal bevise, at deres sygdom eksisterer.

- Det er tankevækkende, at jo mere patienterne modstrider sig, at der skulle være tale om noget psykisk og nægter at modtage psykiatrisk behandling, des mere psykisk syge er de ifølge Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Følg Ekstra Bladet Nyheder