Syge fanges af kassetænkning: Ingen vil tage ansvar

Velfærdssystemet tænker i kasser - ikke i mennesker. Det efterlader en række alvorligt syge mennesker mellem to stole

 

Hvert år fanges både syge og psykisk syge danskere mellem to stole, når de udskrives fra hospital til kommune. På billedet ses Hanne, som i 14 år kæmpede for at få en sammenhængende behandling til sin søn. (Foto: Jan Unger)
Hvert år fanges både syge og psykisk syge danskere mellem to stole, når de udskrives fra hospital til kommune. På billedet ses Hanne, som i 14 år kæmpede for at få en sammenhængende behandling til sin søn. (Foto: Jan Unger)

Når man bliver syg, har de fleste mennesker både har brug for pleje og behandling.

I Danmark står kommunerne for at varetage plejeopgaven, når borgeren udskrives, mens hospitalerne står for behandlingen af sygdommen.

Hanne, der ses på billedet, måtte i syv år finde sig i at hendes søn blev sendt ind og ud af psykiatrien. Da han blev udskrevet stod kommunen nemlig ikke klar til at tage sig af behandlingen af hans hashmisbrug. Først efter et voldeligt overfald fik sønnen hjælp, og i dag har han det meget bedre. Af hensyn til sig selv og sin søn ønsker Hanne ikke sit efternavn frem. (Foto: Jan Unger) Velfair Fanget mellem to stole: I syv år fik psykisk syg ikke hjælp

Desværre for de mange syge danskere har kommune og region ofte meget svært ved at arbejde sammen.

Det dårlige samarbejde betyder ofte, at den syge ikke får den nødvendige hjælp og bliver dårligere og dermed dyrere for samfundet. Nogen af dem, der kender kassetænkningen bedst, er talerøret for de pårørende til de psykiske syge.

- Systemet er spaltet sådan at misbrugsproblemer ligger i kommunen, og de psykiske problemer ligger i regionen. Vi oplever, at de to myndigheder har problemer med at arbejde sammen, siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i bedre psykiatri, og fortsætter:

- Vi oplever, at der er pårørende, der opsøger kommunen med et sygt familiemedlem. Kommunen siger, at den pårørende er regionens opgave. Så tager man på den psykiatriske skadestue og får det modsatte svar. Det betyder de (psykisk syge, red.) havner mellem to stole. Det er jo helt vanvittigt.

Hanne, der ses på billedet, måtte i syv år finde sig i at hendes søn blev sendt ind og ud af psykiatrien. Da han blev udskrevet stod kommunen nemlig ikke klar til at tage sig af behandlingen af hans hashmisbrug. Først efter et voldeligt overfald fik sønnen hjælp, og i dag har han det meget bedre. Af hensyn til sig selv og sin søn ønsker Hanne ikke sit efternavn frem. (Foto: Jan Unger) Velfair Fanget mellem to stole: I syv år fik psykisk syg ikke hjælp

Thorstein Theilgaard fortæller, at problemet er blevet værre efter kommunalreformen i 2007. Og det er ikke kun kommuner og regionernes evne til at arbejde sammen, der er problemet.

De to kasser er også dårlige til at kommunikere sammen.

- Vi oplever, at når en borger bliver udskrevet fra psykiatrien, så står kommunen ikke klar til at tage over.

- Det er enormt psykisk belastende for de pårørende og de syge. Det gør problemet værre, og man risikerer jo, at de her meget syge mennesker i værste fald dør, siger Thorstein Theilgaard.

Refusion

Også i kommunerne og mellem kommunen og staten er der kassetænkning. Hvert år giver staten de 98 kommuner penge til at betale et tilskud til visse sociale ydelser, såkaldt refusion.

Det giver kommunerne et økonomisk motiv til at spekulere i at give borgeren den ydelse, som gavner kommunekassen og ikke borgeren mest.

Noget som Danske Handicaporganisationer mærker.

- Vi oplever, der er kassetænkning i kommunen og mellem kommuner og staten. Det gælder om at få folk i den rigtige kasse, for det kan give mere i refusion fra staten. Problemet er, at kassetænkningen gavner kommunen mere end det er til gavn for mennesket, siger Thorkild Olesen, næstformand fra Danske Handicaporganisationer.

Ministeren: Jeg kender til problemet

Ministeren: Jeg kender til problemet

Det er ikke kun borgerne, der kan blive i tvivl om, hvor grænsen går mellem kommune og region. Det kan journalister samt de ansvarlige embedsmænd og politikere også.

Ekstra Bladet henvendte sig først til Økonomi– og Indenrigsministeriet, der har ansvaret for driften af kommunerne, for at høre, hvorfor kommunerne havde incitament til at tænke i kasser, eksempelvis gennem refusionsordninger.

De henviste til Socialministeriet. Men heller ikke socialministeriet mente at journalisten var havnet i den rigtige kasse. Så de henviste til Sundhedsministeriet, hvor minister Nick Hækkerup (S) var i USA. Det lykkedes dog at fange ham over mail

– Kan ministeren genkende anklagerne om et system, der tænker i kasser frem for mennesker?

– Ja, virkeligheden er jo desværre, at nogle mennesker kommer i klemme, fordi regioner og kommuner ikke kan blive enige om, hvem der skal hjælpe dem. Det bør ikke ske, men det gør det desværre, skriver sundhedsminister Nick Hækkerup.

Hvad vil ministeren gøre for at forbedre kommunikationen i – og mellem – kommuner og regioner?

– Den her regering satser benhårdt på sundhed. Noget af det, vi vil, er at give patienter med kroniske sygdomme en plan for deres behandlingsforløb, så det bliver tydeligt for både dem og sundhedsvæsnet, hvem der skal gøre hvad, skriver ministeren.

Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Følg Ekstra Bladet Nyheder
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen